Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fester og festskikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
> NE
254 Fester og festskikker
Væk op, væk op baade aker og eng;
aa no ha du sove so lengje i seng.
Aa no har det vore baade snjov aa regn,
aa no & Jonsoknotto kommeo.
Denne tryllesang gjentar hun for hver aker, og naar hun dermed
er færdig, gaar hun hjem for at lægge de sammenbundne blomster og
straa under sin hodepute natten over, eller ogsaa hænges de, som andre
bruker, op paa væggen."
Denne St. Hans-skik har tydeligvis været almindelig i ældre tid; for
vi finder den ogsaa igjen i Sparbu, hvorfra det heter: ,Jonsvukukvellen
gjekk han far ikring aakran aa sætt ein grøn kvest i kvaart aakerhynne
aa les attme:
Vækk opp, vækk opp, aaker aa æng,
Jonsoknatta e i natt.
Væks høgt, maatta stort,
skynn dæg, gli dæg onn
den lange, kalle haustnatt.”
I Værdalen skulde man St. Hansaften gaa omkring akrene sine og
sætte en kvist ved hvert hjørne, saa skulde man faa et godt aar. Det
er »livskvisten" som her anvendes paa markens grøde.
St. Hans har ogsaa blomstene en overnaturlig kraft: de blev derfor
indsamlet til ,busalt" (d.e. lækedom for kreaturene), og blev opbevart
hele aaret som lækemiddel.
. Likesom til vintersolhvervet og julen finder vi ogsaa til St. Hans
knyttet forestillinger om de døde; det heter at om natten holder de døde
gudstjeneste. Ogsaa de onde vætter er den nat ute og farer. Da holder
ogsaa trollkjærringene ting med sin herre og mester og samles paa kors-
veiene eller i berømte heksefjeld som Hornelen, Lyderhorn, Dovre o. fl.
Den nat sluttet ogsaa trollkjærringer og trollmænd forbund med djævelen,
og da var det godt til alslags trolldom.
Mot alt det onde som var ute, maatte man verge sig. Det blev løvet
i melkeboden og andetsteds i huset med rogneløv og kirkegaardsløv,
og for hvert kreatur blev det sat en briskekvist i fjøset, for at de ikke
skulde forgjøres av heksene. Og mot alle de omstreifende onde vætter
blev det flittig løst skud.
St. Hans var ogsaa en god spaatid, da man tok varsler for det føl-
gende aar. Særlig benyttet man hertil smørbuk eller Jonsokgras (sedum
telephium), som blev sat op under bjelken, en for hver person i huset;
og den hvis blomst visnet, skulde dø i aarets løp. Men særlig var Jon-
sok likesom julen god til at spaa i kjærlighetssaker, og det fandtes utal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
