Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Folketro - Naturens vetter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 Folketro
rygben var saa stort, at en voksen kar neppe
kunde bære det. Og da det forpestet omegnen
med sin stank, maatte der flere hundrede læs
ved til at brænde det op.
I Vassbygdvandet, Aurland i Sogn var der
i gamle dager en orm, som var saa stor, at
man var ræd for at slippe kreaturene ned til
vandet, da den saup dem til sig. En dag den
laa i stranden i godvér, løsnet et skred og
knuste hodet paa den. Den døde og rækte ned
til elveosen og dæmte op vandet, saa de maatte
209. ORMEN I MJØSEN. hugge den istykker. Et av rygbenene bruktes
Paa ove Mee længe til huggestabbe.
ar 9.
I Sætesdalen er der sagn om kamp mel-
lem sjøormen og havhesten. Det endte med, at havhesten sparket ormen
ihel; men den mistet en av hovene sine, og den tok en halvtønde. Hoven
er paa Nordlandet endnu, heter det.
Til de væsener som er en personifikasjon av naturfænomener, maa
vistnok ogsaa henregnes dragen. Den tænktes som en stor orm med
vinger og flyver om natten med sterk fart gjennem luften med en
lang ildstrime efter sig. Den har sit rede i berghuler, og der findes
mange »Dragehuler" og yDragefjeld” rundt omkring i landet. Her ruger
den paa store skatter av guld og sølv. Den som vil søke at røve skat-
ten, maa være forberedt paa en haard dyst med dragen; for den spyr
ild og har voldsom kraft i halen sin. I middelalderen var sagnet om
dragekampen et av de mest omtykte. I nyere tid hører man derimot
sjeldnere tale om det. Og efterat man fik ildvaaben, er den naturligvis
ikke saa farlig længer; det fortælles saaledes om en prest, Anders Mad-
sen, som levde omkr. 1630, at han skjøt en drage, som ruget paa sølv
i Dragefjeldet ved Tvedevandet. Listig var ogsaa en mand i Hedalen
ved navn Tor i Mørken; han satte en bygbrødleiv i Dragehullet i Lang-
berget, og da dragen kom og møtte den, døde den; for den kan ikke
taale grøden, da den er signet; og derefter tok han skatten.
Forestillingen om drager er ældgammel i østerlandene og hos helle-
nerne, og mange forskjellige forestillinger har i tidens løp knyttet sig
til den. Blandt andet blev den anset for at være djævelen, og saaledes
finder vi den ogsaa i de middelalderske legender og paa helgenbilleder.
Men til grund for de skattevogtende drager i heltesagnet og folketroen
ligger tydeligvis ildkuler.
En gammel tro er det ogsaa, at den som smaker paa noget av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
