- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
1

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Det er om de forhistoriske Tider i Danmark, at denne Bog
fortæller. Ikke fra historiske Beretninger og skriftlige Kilder
er Kundskaben hentet om det Liv, der rørte sig her, med
vexlende Indhold og i fremskridende Udvikling, men fra andre ligesaa
paalidelige og stedse samtidige Vidnesbyrd: de bevarede
Oldtidslevninger af enhver Art.

Betydningen af disse Minder har været kjendt fra Saxos og
Svend Aagesens Dage, og mangen en dansk Forsker har tidlig
syslet med dem, naar han søgte at trænge tilbage til de ældste
Tider. Men først i vort Aarhundrede have disse Studier skilt sig
fra Historien som et eget Fag, den forhistoriske Archæologi, og
først i vor Tid har der efter Mindesmærker og Oldsager kunnet
gives en sammenhængende Fremstilling af de ældste, hidtil lidet
kjendte Tidsrum. Det var J. J. A. Worsaae, der i sin Ungdom
løste denne Opgave, som ingen forud havde stillet sig, og hvis
sidste Skrift havde samme Maal. Derfor bør J. J. A. Worsaae
taknemlig mindes, hvergang paany Resultaterne af den forhistoriske
Forskning i vort Land blive fremlagte i samlet Fremstilling.

Men herefter burde Alle nævnes, som paa lignende Maade, i
Skrift og i Billed, have fortalt den nordiske Oldtids Historie, og
med Tak burde enhver mindes, som fra Ole Worms indtil vore
Dage har fremmet Kundskaben til Oldtiden, hvad enten han
virkede ved videnskabeligt Studium, ved kunstnerisk Fremstilling
eller som Samler og Beskytter af det mangeartede, videnskabelige
Stof. Bag denne Bogs Blade ligger Fylden af, hvad der er tænkt
og virket i Aarhundreder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free