- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
21

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - I. Den ældre Stenalders Bopladser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søfundene. Dok

Landets Sænkning, saaledes ere formentlig Søfundene bevarede ufor-
styrrede som Følge af Vandets Stigning. Med de danske Indsøer turde
det ofte være gaaet saa, at Vandet er steget op over den Høide,
i hvilken det stod i Stenalderen, idet Afløbet tilsandedes eller
tilgroede, og idet samtidig den tiltagende Vegetation og de faste
Dele, som medførtes af det tilstrømmende Vand, hævede Bunden
1 det oprindelige Vandbækken. Den gamle Boplads, som laa lavt
ved Bredden eller paa en kun lidet høinet Holm, blev saaledes
dækket med Vand, og naar derefter tilmed et mindre Vanddrag
forvandledes til fast Tørvemose, kom det Sted, hvorpaa man i
Stenalderen boede og færdedes, til at ligge ligesaa sikkert dækket
som de Kystfund, over hvilke Havet har bredt sit Sand. Ved Tørve-
gravning blotter man nu i vore Dage disse gamle dækkede Søfund,
og ved Sænkningen af Vandstanden i ikke tilgroede Ferskvands-
søer bringes de aabne Søfund for Dagen, over hvilke Vandet saa-
længe har skyllet.

Til den første Klasse hører det største samlede Fund, som
endnu er fremdraget i Danmark. I Vestermosen i Vester Ulslev
Sogn paa Lolland, tæt indenfor den sydlige Kyst, laa en lille Holm,
der kun hævede sig svagt over den omgivende, faste Moseflade.
Den var blot synlig, naar Mosen ved Vintertid stod under Vand.
Over denne Holm og omkring dens oprindelige Bred strakte Old-
saglaget sig i en Tykkelse af et Par Tommer, beskyttet af et
3/, Alen tykt, uforstyrret Lag af Tørvejord og Muld. Mængden
af forarbejdede Sager var her forbausende stor; paa en Plads af
c. 600 M Alens Størrelse blev der optaget henved 5000 Stykker.
Fundet stemmer fuldstændig med de andre Bopladsfund, navnlig
med de dækkede Kystfund: mangfoldige hele og itubrudte Flint-
sager af ganske de samme Former, Masser af Affald fra Flintens
Tildannelse, Brudstykker af Lerkar, forarbeidede Dyreknogler,
Hjortetakker, samt marvspaltede Ben og Bunker af Nøddeskaller.
Striber af Kul og Aske viste, at der havde været tændt Baal paa
Holmen; etsteds afdækkedes et Ildsted, dannet af en flad Hob af
sværtede og forbrændte Stene, og adskillige af Oldsagerne vare til-
fældig blevne mærkede af Ilden.

Dette store Fund, der optoges af Dr. Henry Petersen, vil sikkert
for bestandig blive et vigtigt Udgangspunkt for Opfattelsen af den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free