Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - II. Oldsager fra Skaldyngernes Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AG Tilhugningen af Flinten.
fjærne Tid endnu ere af den allersimpleste Form og ikke ere
videre tildannede efter mere specielle Øjiemed. De samme Vaaben
kunne gjøre Nytte baade til Jagt og i Kamp — med et og samme
Redskab kan der skjæres baade i Træ og i Kjød — og Øxen
har endnu ikke faaet en forskjellig Tildannelse efter de mange
særlige Tilfælde, hvorunder den skal bruges. Ofte har det sikkert
nok alene beroet paa Skæftningen, hvorledes et vist tildannet Flint-
stykke blev anvendt, f. Ex. til at skærpe enten et Stød-, Kaste-
eller Hugvåaben. I det hele vilde det ikke være vanskeligt at
angive Brugen af de forskjellige Flintsager, naar de blot forelaa
fuldstændige, med deres Træskafter, Beviklinger med Skind 0. 1.
Men atter paa dette Punkt er der den følelige Mangel, at der kun
i ganske enkelte Tilfælde er kommet Skæftninger eller andre til-
dannede Træstykker i vore Hænder; ikke saa lidt mere er der
imidlertid fremdraget i andre Egne af Europa, omend næsten
udelukkende fra den yngre Stenalder. Da det dog vides, at Træet
ogsaa i Norden kan bevares i Moserne gjennem saa lange Tider,
tør det maaske ventes, at fremtidige Fund ville give sikker Oplysning
om den Maade, hvorpaa de talrige, vel bekjendte Stensager bleve
anvendte. Indtil da maa der ikke fordres en nøiere Bestemmelse
af de enkelte Gjenstandes Brug. Man maa indskrænke sig til
efter Formen i det hele og navnlig efter Æggens Art, at angive
deres Hovedanvendelse som Redskaber til at skjære med, spalte,
skrabe, bore, stikke o. s. v.
De forskjellige Former, hvorunder den ældste Stenalders Red-
skaber foreligge, bero for en væsentlig Del paa Flintens Natur og
paa dens heraf betingede Tildannelsesmaade. Naar den naturlige
Flintkjærne, der er sprød og let delelig, modtager et tilstrækkelig
stærkt Slag, som falder vertikalt paa en ujævn Flade og ikke nær
ved dennes Kant, vil Kjærnen sædvanlig springe uregelmæssig itu
i mange Stykker. Falder Slaget derimod skraat mod Fladen og
nær ved dennes Kant, vil der løsnes et fladt Stykke, tykkere eller
tyndere efter Omstændighederne, med skarpe Kanter og med en
glat eller noget kruset Afspaltningsfliade. Flintredskaberne. til-
dannedes ved at løsne saadanne Spøaaner fra Stykkets Overflade;
lidt efter lidt fik de den tilsigtede Form, idet de overflødige Dele
afskrælledes. Dette Affald henligger i Mængde paa alle Steder,
hvor Stenaldersfolket færdedes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
