Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - III. Tidsforhold i den ældre Stenalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Tidsforhold.
i de lange Tidsrum, som de have gjennemlevet her i Landet,
skulde indtil det sidste have bevaret alle deres Brugsgjenstande og
deres hele Levevis fuldstændig uforandret — og dog hengik der
et Tiaar efter Skaldyngernes Opdagelse, førend det blev udtalt, at
de tilhørte et første Afsnit af hele den lange Periode. Thi Spørgs-
maalet om den nærmere Inddeling af de store Grupper var hidtil
ikke blevet reist, og Stoffet maatte først være samlet i betydelig
Mængde, førend Forstaaelsen kunde indfinde sig. Men engang
fremsat, syntes Sagen at være klar.
Kun under Forudsætning af, at de tidligere omtalte Bopladser ved
Kyster og Indsøer skrive sig fra Landets ældste Befolkning, for-
staaes ret disse Minder i Forhold til de talrige Monumenter, som
den senere Stenalder har efterladt sig rundt omkring i det Indre
af Landet. Det var en Befolkning af Jægere og Fiskere, som
havde deres Bopladser just der, hvor de naturlige Forhold vare
gunstigst for deres Ophold og Erhverv. Det hele Sæt af tarvelige
Redskaber har et fuldstændig ensartet Præg, vidt forskjelligt fra
den yngre Stenalders Efterladenskaber, og hvad der er af særlig
Vigtighed for Spørgsmaalet om Forholdet mellem de to Grupper:
den geographiske Udbredelse er ikke den samme. Den store Spalter
er i Norge kun funden i ganske enkelte Exemplarer og imod Øst
kun i større Antal ved de skaanske Kyster, men ikke i de øvrige
Egne af det sydlige Sverige, hvor de yngre Stensager forekomme
i betydelig Mængde. De nordligste og østligste Dele af Sten-
alderens Omraade i Skandinavien ere saaledes først sent blevne
bebyggede i Sammenligning med de danske Lande.
I en varm Polemik med Szeenstrup maatte Worsaae hævde
Rigtigheden af sine Paavisninger. At der findes store og gjen-
nemgaaende Forskjelligheder mellem Indholdet af Skaldyngerne og
af Gravene, blev vel ikke bestridt af Steenstrup; men han antog,
at disse Monumenter snarere maatte betragtes som Udtryk for to
forskjellige, men dog samtidige Sider af Stenalderens Liv, eller,
hvis der endelig skulde være en Tidsforskjel, da maatte, som det
gjentagende blev udtalt; Skaldyngerne og de med dem beslægtede
Bopladser være de yngste. Efterat de to Forskere i 1863 havde
uddebatteret Sagen, som den dengang forelaa, døde Striden hen.
Den af Videnskabernes Selskab nedsatte Kommission arbeidede
ikke videre; Undersøgelsen af Skaldyngerne fortsattes ikke, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
