Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - V. De mindre Stengrave: Runddysser og Langdysser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Dysser i Afrika.
Folkene i det vestlige Europa. Men stor var Forbauselsen, da man
erfarede, at de samme Monumenter forekom over endnu videre
Strækninger. For det første findes der i det nordlige Afrika et
stort Omraade, hvor disse Stengrave optræde i langt betydeligere
Antal end noget Sted i Europa. Lige fra Marokko indtil 7%715,
men navnlig i Algier, er der Strækninger, hvor de ligge i Grupper
paa 2—300. Atter her findes ved Siden af andre, sikkert yngre
Former de simple, overalt forekommende, firsidede Grave, dannede
af 3—4 Stene, der bære en horizontalt liggende Blok, alle util-
hugne og, som sædvanlig, omgivne af en lav Jordhøi. Med
Rette fremhævede den franske General Faidherbe, som i 1872 først
bragte nøiere Oplysninger om disse hidtil næsten ukjendte Grave,
at de fuldstændig ligne vore mindre Dysser og de øvrige Stengrave
af sammettart
Vender man sig til de andre Middelhavslande, da træffes der
i en enkelt Egn af Etrurien og i Syditalien Stengrave, der maa
opfattes som Dysser. De beskrives som firkantede Kamre dannede
af utilhugne Stene, een i hver Side, og med en meget stor Dæk-
sten liggende frit over den lave Jordhøi; denne skjuler Bære-
stenene og dækker den stensatte Gang, som fører ind til Graven.
Høist usikkert er det derimod, om der findes egentlige Dysser i
Grækenland; men de forekomme langt videre imod Øst.
At der i Palæstina findes Dysser paa mange Steder og i ikke
ringe Antal, vidste man alt i Aarhundredets Begyndelse; men
nærmere Kundskab om dem fik man først ved F. de Saulcy’s Reise
i det hellige Land (1865). Han beskriver nøie den første Gruppe af
20 Dysser, som han saa ved Foden af Bjergene nord for det døde
Hav, og man lades ikke i Tvivl om, hvad for Grave det er,
han her havde fundet: to mægtige Stene danne Siderne af Graven,
hvis ene Ende altid er lukket med en Sten, medens den anden under-
tiden er aaben; ovenpaa hviler den store Dæksten ragende frem over
Bærestenene. Den franske Forsker betegner Gravene med de Navne,
han kjender fra sit Hjemland, dolmens og cromlechs; men paa
Spørgsmaalet om, hvilken Tid de tilhøre, svarer denne kyndige
middelalderlige Archæolog med et aabenhjærtigt: Det maa Gud
vide! Herom var dog ikke Geologen Louis Lartet in vuvieder
nærmere har omtalt andre Stengrave i Palæstina; idet ogsaa han
fremhæver deres nøie Overensstemmelse med de franske og nord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
