Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - V. De mindre Stengrave: Runddysser og Langdysser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
K=
z. =… ll ir. Si
70 Forstaaelsen af Stengravene.
Slags Erstatning for og en videre Udvikling af Klippegraven, maa
den være talrig repræsenteret i Egne, hvor naturlige Huler ikke
forekomme og kunstige Klippegrave ikke kunne dannes, og om-
vendt, hvor disse findes, maa Dysserne mangle. Det synes virkelig
at være saa. Det sydlige Skandinavien, hvor Dysserne ere talrigere
end noget andet Sted, har ingen Huler. Omvendt ere Dysserne
næsten ukjendte i Belgien, medens Klippegravene her ere særdeles
hyppige. I Portugal ligge Stengravene paa de store Sletter, hvor
Hulerne ikke findes, og paa Middelhavets Øer og i Grækenland, som
mangle Dysserne, erstattes disse af talrige Klippegrave fra de ældste
Tider. I alle disse Lande, ligesom ogsaa i Ægypten, synes man
at have fastholdt Klippegraven som eneste Gravform indtil det
Tidspunkt, da en egentlig Bygningskunst kunde udfolde sig. Men
Graven mistede dog ikke sit oprindelige Præg. De ældste, frit-
liggende Grave i Ægypten, de saakaldte Mastaba, disse mærkelige,
rektangulære Bygninger med en flad Overdel, ere kun Gravhuse
over en Hule, og ogsaa Pyramiderne ere jo kun Monumenter over
en nedenunder liggende, udhugget Grav.
Hvor man først har begyndt at danne kunstige Huler til Bolig
for de Døde, vil næppe nogensinde kunne bevises, og ligesaalidt
tør man vente bestemt at kunne angive de Egne, hvor de ældste
Dysser ere blevne opførte; men Alt taler for, at dette har været i
Orienten, indenfor den Kreds af Lande, hvor de store Oldtids-
kulturer udvikledes og Mennesket først førtes frem til en højere
Civilisation. Naar derefter den nye Gravform blev optagen af
mange omboende Folk, i Indien, i Kaukasuslandene, paa Krim og
i det nordlige Afrika, og atter udbredtes videre mod Vest fra Folk
til Folk, da har Aarsagen sikkert ikke udelukkende været den, at
man vilde efterligne imponerende og tiltalende Anlæg. De samme
Ideer, som først gave Anledning til, at man dannede sikre og faste
Grave, ere utvivlsomt gaaede forud for og sammen med Grav-
formernes Udbredelse. Men hvad man har tænkt sig ved Op-
førelsen af de store Gravbygninger, synes ganske klart: de skulde
værne den Døde, for at han saaledes paa en Maade kunde fort-
sætte sit Liv. I Ægypternes Omhu for Legemets Bevarelse træder
dette stærkt frem. Saafremt den Afdødes Legeme blev skjærmet,
gik Sjælen ikke tilgrunde; den kunde vel fjærne sig for kortere
Tider, men vendte dog bestandig tilbage, og Graven var den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
