- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
74

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VI. De store Stengrave eller Jættestuerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FR

Be >

FÅ Bygningsmaaden.

være sjældne, og der er kun faa, som ere endnu større, indtil
næsten 40

Langtfra altid ere dog Stuerne byggede saa regelmæssig, som
det er Tilfældet med de her afbildede. Der kjendes mangfoldige
skjæve og usymmetriske Kamre, idet der jo til alle Tider har
været daarligt og uskjønt Arbeide ved Siden af godt og omhygge-
ligt, og mangen en af de Mestre, som have staaet for Opførelsen
af disse ældste Bygninger, kan man med Rette forekaste Mangel
paa Sands for Symmetri, denne mest elementære Art af Skjønheds-
sands, idet Skjævhederne i Stuen vilde være undgaaede ved en
ringe Omplacering af Stenene. Hellerikke ganske sjældent er det,
at Gangen ikke ligger lige midt for Kammeret, men nærmere ved
dettes ene Ende, at den løber skjævt mod Stuens Længderetning,
eller at der er andre uregelmæssige og, som det synes, rent vil-
kaarlige Forhold. Ofte maa dog sikkert nok ikke Bygmesteren,
mén Materialet bære Skylden herfor; thi Stenene maatte tages,
som de laa i Jordoverfladen, og det var ikke altid, at der indenfor
den nærmere Omkreds just havdes Adgang til tilstrækkelig mange
ensartede og lige store Stene, som kunde føjes sammen til en
fuldstændig symmetrisk Bygning. Man maa da snarere undre sig
over gjennemgaaende at finde Stuerne saa regelmæssig dannede,
som de i Virkeligheden ere det.

Materialets Art har i det hele — som det maa være Tilfældet
ved alt godt og sundt Bygningsvæsen — den største Indflydelse
paa Stengravenes Form og Indretning. Det er for det første be-
stemmende for Stuernes Bredde. De skulde dækkes med Stene,
som kunde naa tværsover fra Væg til Væg; men der er Grænser
baade for de naturlige Rullestensblokke, som forekomme i større
Antal i vort Land, og først og fremmest for, hvad "man kunde
magte. Bredden er derfor sædvanlig 5—7’; ikke sjælden voxer
den dog til 8" og undertiden til 9’; men udover dette har man
ikke kunnet naa. De største Stene ere i Reglen 10—11’ lange;
en Sten paa 13" Længde, 11" Bredde og 5’ Tykkelse, som ligger
over et rundt Kammer ved Flintinge paa Lolland, maa sikkert be-
tragtes som en ren Undtagelse.

Paa Materialet beroer fremdeles hele Konstruktionen. For at
give Stuen Høide stilles de store, raa Rullestensblokke paa Enden
Side om Side, nøie støttende sig til hinanden og alle med en svag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free