Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VI. De store Stengrave eller Jættestuerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80 Den omgivende Høi.
at den maa betragtes som en udvidet og forlænget Døraabning.
Den vender i Reglen mod Øst eller Syd — saaledes laa vel ogsaa
de Levendes Boliger; den er ofte snævrere ved Mundingen end
ind imod Stuen, og sædvanlig er den indrettet til at lukkes ved
een eller flere Døre. Der findes nemlig anbragt i Sidevæggene,
snart længst ude, snart nærmest ved Stuen eiler paa andre Steder,
Par af nøiagtig modstaaende, ofte flade Stene, som springe noget
frem for Væggen og danne ligesom en Karm (Fig. 39); til denne er der
da ogsaa oftere ved Udgravningen fundet lænet en større, flad Sten
som et Lukke for Gangen. Der kan være tre saadanne Døre
indenfor hverandre, og — for at nævne endnu et Lighedspunkt
mellem disse mærkelige Gravboliger og virkelige Huse — der
ligger ofte ved Døren eller paa andre Steder i Gulvet en flad,
noget fremspringende Sten, som man ikke kan give andet Navn
end en Tærskelsten.
Atter Jordhøien, som omgiver Jættestuen, viser en kjendelig
Udvikling fra de lave Høininger, hvori Dysserne ligge. Der
findes vel Stuer, over hvilke Dækstenene ligge fuldstændig frit
ligesom ved Dysserne; men i mange Tilfælde naaer Jorden noget
højere op, saa at kun Stenenes Rygge ere synlige; ofte dækkes
de med et tyndt Lag Jord, eller det er en høi og toppet Jordhøi,
under hvilken det store Kammer er skjult. Det maatte ligge nær
paa denne Maade at omgive Stuen med et fuldstændigt Jorddække,
og Høien maatte da naturlig faa en symmetrisk, rund Form. Vel
findes der undertiden Jættestuer, der ere omgivne af en aflang
Høi, med en retvinklet Fodkreds af store Stene, saaledes navnlig
paa Lolland, og vel kunne de mindre Jættestuer ligge i regelmæssige
Langdysser, som da sædvanlig tillige indeslutte mindre Kamre;
men disse blandede Anlæg vise sikkert kun, hvorledes man lidt
efter lidt arbeidede sig bort fra Dyssen til den store Jættestue.
Naar Kammeret er fuldstændig jorddækket, er den omgivende Høi
altid af kredsrund Form; Høiden er 10—15’, og Tværmaalet kan naa
over 90’; fremdeles mangler Fodkredsen, eller den er indskrænket
til en Indhegning med ganske uanseelige Stene. Alt dette viser, at
man er fjærnt fra den simple Dysse, og var der ikke den lille
firkantede Aabning ved Høiens Fod, skulde man tro, at det var
en sædvanlig Gravhøi, og ikke ane, at den gjemmer en rummelig
Stue i sit Indre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
