Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VI. De store Stengrave eller Jættestuerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
he td
38 Jættestuernes Oprindelse.
deres ejendommelige, aflange Gravbygninger; paa Sardinien findes
de taarnagtige »Nurhager«, og den maltesiske Øgruppe har sine
særlig formede, sammenbyggede Kamre. Alle disse Konstruktioner
have i Anlæg og Plan en ikke ringe Lighed med Jættestuen; men
ved Siden heraf ere de for største Delen dannede af hugne Stene,
og det er kjendeligt, at de ere prægede af en høiere Civilisation
og vidne om en egentlig Bygningskunst. De staa som Mellemled
mellem de barbariske Monumenter i det vestlige Europa og de
store kunstneriske Gravformer i de gamle Kulturlande i Østen.
Herfra er sikkert Impulsen til at opføre store og mere sammen-
satte Gravbygninger udgaaet til det vestlige Europa, ligesom det
maa antages, at tidligere Tanken om at danne kunstige Klippe-
grave og at opføre Dysser var udbredt fra de samme Egne. Maa
dette dog ikke være saa? Jættestuen faaer et bestandig mere
kunstnerisk Tilsnit, jo mere vi fra Skandinavien nærme os de
klassiske Lande, og disse have ingen Jættestuer at opvise, men
derimod kunstneriske Gravformer, der meget ligne de store, nordiske
Stuer. Man betragte de ægyptiske Pyramider med den lange
Gang, som fører ind til det hvælvede, Kammer, eller de endnu
nærmere staaende, ældgamle Kuppelgrave i Grækenland. Den lange
Gang fører ind gjennem den Bakkeskraaning, hvori Graven er an-
lagt, til det store Kammer, som er dækket med en Hvælving,
dannet ved udskydende Skifter, og hele denne Bygning er jord-
dækket ligesom vore Jættestuer og opført af de mægtigste Stene.
Til Sammenligning med Dimensionerne i de danske Stenkamre kan
nævnes, at Stenbjælken over Døraabningen i det saakaldte Atreus”
Skatkammer ved Mykenæ er 8 M. 15 Cm. lang med en Bredde af
6 M. so Cm. og en Tykkelse af 1 M. 22 Cm. Der findes her de
samme Hovedtræk som i Barbarernes Stenkamre, men blot formede
efter en udviklet Kunsts Fordringer.
Naar man seer ud over den hele Række af Kjendsgjerninger,
som her ere anførte, synes Forholdet at maatte være det, at der i
Østen tidlig har udviklet sig en stærkere Tro paa Udødeligheden,
en Tro, der medførte det Krav, at der skulde værnes godt om
den Døde. Saaledes opstod den Skik at nedlægge de Afdøde i
Klippehuler og enkelte Steder i Dysser, og snart efter er der under
en høiere kunstnerisk Udvikling blevet uddannet egentlige Kunst-
former for disse Gravbygninger, blandt hvilke Pyramiden og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
