- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
92

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VII. Stengravenes Indre, Gravskikke og Gravgods

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRE DT EFTER

92 Baalrester.

have været benyttede til Gravsted gjennem lange Tider, og kun
saaledes kan det forstaaes, at Ilden tilfældig efterhaanden har
kunnet angribe en saa stor Part af Gravens Indhold. Baalene
have fremdeles været antændte, efterat Graven var tagen i Brug —
derpaa tyde de af Ilden angrebne Sager og Skeletdele — og ikke,
som man har ment, strax efter Kammerets Bygning, til en Indvielse
el. lign. Men hvortil tjente da disse Baal, som af og til bleve
tændte i de Dødes Bolig? Naar det huskes, at det er et Kammer,

der har været bestemt til at betrædes fra Tid til anden — Gangen
gav jo let Adgang til det, og Høiden var just saadan, at man
kunde opholde sig derinde uden Besvær — naar det erindres, at

lavtstaaende Folk tænde Baal ved Graven for at glæde og varme
den Døde, at Offere til de Afdøde ere almindelige hos næsten
alle hedenske Folk, da ligger det nær at antage, at Sporene og
Resterne af Ilden i disse Gravstuer hidrøre fra en saadan religiøs
Skik, enten alene ved Gravlæggelsen eller mere sandsynligt gjen-
tagen fra Tid til anden i Aarenes Løb. Saaledes forstaaer man, at
Baalet først, medens der endnu var Plads i Stuen, blev anlagt der-
inde, men senere, naar den var fyldt, ogsaa ude i Gangen; saaledes
forstaaes det, at de brændte Lag forekomme pletvis og rent vil-
kaarlig, og der er en rimelig Forklaring paa den tilfældige Ind-
virkning af Ild, som spores paa Skeletter og Oldsager. Ved, efter-
haanden som de ophobedes i Aarenes Løb, at flyttes og skydes
tilside maatte de paa høist forskjellig og tilfældig Maade komme i
Berøring med de Offerbaal, som anlagdes snart hist, snart her,
som Forholdene i det lidt efter lidt stærkt fyldte Kammer med-
førte det.

Endnu forunderligere synes ved en første Betragtning den
Maade, hvorpaa Hovedmassen af Skeletdelene ligger i disse Stuer,
Paa Kammerets Gulv, og naar dette er dækket af Baalrester, da
oftest umiddelbart oven paa disse og kun sjældnere adskilte fra
dem ved et Lag af flade Stene eller Ler, ligge Menneskebenene i
Lag, fra nogle Tommer indtil et Par Fod tykke; snart findes de
over hele Gulvet og ud i Gangen, snart kun over visse Strækninger i
Kammeret, adskilte i Dynger, og ligeledes kun hobevis i Gangen.
Saaledes laa der i en nu sløifet Jættestue ved Karrebækstorp, i
Øster Flakkebjerg Herred, som blev udgravet for Museet af V. Boye,
en fuldstændig kompakt Masse af Menneskeben paa en 2—3’ stor

fe mor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free