Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - VIII. Stenalderens yngste Grave, Kisterne og Enkeltgravene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Kisternes Bygningsmaade.
tynde Stenplader, endog kun nogle faa Tommer tykke, enten
Sal som disse forekomme i Naturen eller, og dette hyppigere, til-
(RL kløvede af større, tykke Stene. I det hele er Tilkløvningen i
i her den almindelige Regel, medens den i de store Stuer maa
ki" siges kun at være sjældnere anvendt. Saaledes synes det, at
; man nu først ret almindelig har forstaaet ved Afkløvning at
| skille sig af med de store Stenmasser, hvormed man havde
tumlet i ældre Tid, og som maatte være ganske overflødige,
naar det blot gjaldt om at danne et dækket og beskyttet Hvilested
for Liget.
Fremdeles ere Kisterne altid af temmelig beskedne Dimen-
sioner, hvad der ogsaa viser, at man er ude over de store Sten-
konstruktioners egentlige Tid. Stillede paa Høikant Side om Side
danne Stenene et Gravrum, der sædvanlig er 8—10" langt, c. 2’
bredt og 2—3’ dybt; men der kjendes ogsaa Exempler paa
Grave, der ere enten noget større eller noget mindre. Gjennem-
gaaende ere de tillige byggede med mindre Omhu end de store
Kamre. Dette kunde være et Udtryk for, at man nu ikke længere
har villet anvende saa megen Umage paa Graven som i ældre
Tider; men snarere beroer det paa, at Kisten ikke behøvede
at dannes med samme Omhu som det store Kammer, hvor den
mindste Uagtsomhed eller Ligegyldighed ved Placeringen af de i
mægtige Stene vilde være skjæbnesvanger for det hele Anlæg.
For Kisten er der derimod ingen Fare, selv om Stenene ikke slutte
nøje sammen eller skyde lidt forbi hinanden, eller, hvad der ofte
er Tilfældet, ikke saa ganske ere af ens Form og Størrelse. At
man dog ogsaa nu tager alt Hensyn til den Døde, fremgaaer af
Gravens øvrige Indretning. Huller og Mellemrum ere nu ligesom
tidligere udfyldte med mindre Stene, Ler er anvendt til Tætning,
og Dækstenene ere forneden afkilede med flade Stene for at faa
et sikkert Leie. Endelig ligger der sædvanlig omkring Graven
og over den en Dynge af større og mindre Stene og derover atter
et Jordlag, som danner et fuldstændig tæt Dække.
Hensigten med at opkaste denne Jordhøi har sikkert kun
’ været, at den skulde beskytte Graven, og Tanken om, at den
kunde danne et iøinefaldende Mindesmærke for den Afdøde, synes
endnu ikke at være opstaaet. Høiningen er nemlig oftest ringe,
ikke større end, at der i vor Tid kan pløies over den, indtil man,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
