Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - X. Oldsager fra den yngre Stenalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128 Stridsøxer.
med den til den ene Side flade, til den anden hvælvede Øxe (Fig. 61),
der synes at svare som Skarøxe til den omtalte Retøxe; den er
meget sjælden baade i Danmark og i Udlandet. En anden svær
Grønstens Øxe (Fig. 59), som ikke har Skafthul, men er smallere
bagtil for at kunne indsættes i Skaftet — et plumpt Redskab til
Arbeidsbrug — forekommer meget almindelig i Jylland, medens
der fra Øerne kun kjendes enkelte Stykker. Det synes at være
en lokal Form, udviklet i Jylland.
Paa lignende Maade kan der paavises særlige Grænser for
mange af de øvrige Øxer, der med Rette kunne betegnes som
Stridsøxer.. De ere nemlig lidet skikkede til at være Ægværktøi,
eller fuldstændig uanvendelige til dette Brug, idet Æggen i Reglen
er temmelig stump, undertiden indtil 1=/. Cm. tyk; deres ofte meget
elegante og forfinede Tildannelse viser, at Bestemmelsen ikke har
været, at de skulde tjene som Værktøj, og hvad der er end mere
betegnende, de forekomme sjælden opskærpede og aldrig i saa høi
en Grad som de nys omtalte Arbeidsøxer. Ved en omhyggelig
Sammenligning mellem de mange forskjellige Former viser det sig,
at de, med ikke mange Undtagelser, kunne henføres til visse be-
stemte Grupper eller Familier, indenfor hvilke flere eller færre
særlige Træk bestandig gjenfindes, og idetmindste nogle af disse
høre alene hjemme i visse Landsdele.
De her afbildede Øxer (Fig. 62—64) ere saaledes væsentlig
jydske, foreliggende under mange Variationer og i talrige Exemplarer
fra denne Landsdel. Nogle af de senere Led i Rækken forekomme
paa Fyen, enkelte Stykker kjendes fra de andre danske Øer; men
i Sverige synes ingen af disse Former at optræde. Mod Syd
have de derimod en vid Udbredelse over Holsten og det vestlige
Nordtydskland indtil Rhinegnene, hvor den smukke, slanke Form
(Fig. 64) er funden i flere Exemplarer af Bronze. Man maa altsaa
.i Begyndelsen af den følgende Periode have efterlignet i Bronze de
Former, der vare udviklede ved langsom Omdannelse indenfor
Stenalderen. Anderledes lader Forholdet sig næppe opfatte. I sin
simpleste Skikkelse slutter denne Hovedform sig saa nøie til den
foran omtalte grove Arbeidsøxe (Fig. 59), ligeledes en vestlig Form, at
den maa antages at være dannet med denne som Forbillede; For-
skjellen bestaaer væsentlig i, at der er tilføjet et Skafthul. Hele
Formen er iøvrigt den samme: firsidet, smallere mod den flade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
