Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - X. Oldsager fra den yngre Stenalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spyd og Dolke. I13I
Bladet være fladt og spidst, tendannet eller bredere mod Skaftenden
og med Ægge til begge Sider gjennem hele Længden. Heri lod sig
intet forandre. Forskjellighederne skrive sig derimod fra den mere
eller mindre omhyggelige Tildannelse, fra vexlende Forhold mellem
Længde og Bredde og navnlig fra den Maade, hvorpaa Bladet
blev ført, enten befæstet til en Spydstage eller fattet med Haanden.
Herefter er Skaftenden indrettet paa temmelig forskjellig Maade,
men ingenlunde altid saaledes, at det med Sikkerhed lader sig af-
gjøre, om det enkelte Stykke er et Spyd eller en Dolk.
Naar der i Flinten er udhugget et Fæste, ofte prydet med
sirlige Zikzaklinier, er der imidlertid ingen Tvivl (Afbildning S. 120).
Det er Dolke; og at disse indtil 33 Cm. lange, oftest særdeles
skjønne Vaaben, som staa højest blandt alle Nordens Stensager i
Form og fuldendt Tilhugning, og til hvilke der ingen Sidestykker
kjendes fra den øvrige europæiske Stenalder — at de virkelig have
været benyttede som Krigsvaaben og ikke muligvis alene have
tjent som Pragtstykker for Høvdinge, fremgaaer af, at de sær-
deles ofte forekomme opskærpede, endog saa stærkt, at en større
Del af Fæstet er bleven omhugget til Blad. At slutte fra dette
stærke Slid og fra Dolkenes hyppige Forekomst skulde det an-
tages, at det har været almindelig Skik at bære en saadan Dolk
eller Kniv ved Bæltet til al Slags Brug i paakommende Tilfælde,
saaledes som dette endnu finder Sted hos flere ikke fuldstændig
civiliserede Folk.
Paa den anden Side kunne mange korte Flintblade alene have
været brugte som Spidser til Spydstager. Hellerikke de meget lange
og tynde Blade, med en Længde af indtil 45 Cm., kunne have havt
anden Bestemmelse, og naar der i Æggen er dannet modsvarende
Indhak til Fastbinding, skjønnes det ligeledes, at Stykket maa være
en Spydspids. Men om alle de øvrige Stykker, med tyk og bred
Skaftspids eller uden særlig Tildannelse til Befæstelsen, idet
Æggene løbe jævnt sammen mod Skaftenden, kan det ikke
afgjøres, hvorvidt de have tjent som Spyd eller Dolke. De have
rimeligvis kunnet bruges paa begge Maader. Kun saameget turde
være sikkert, at alle de Former og enkelte Stykker, ved hvilke
der er anvendt en fortsat Opskærpning, maa have været Dolke; thi
de Former, som uimodsigelig have havt denne Anvendelse, ere
som alt nævnt, hyppig behandlede saaledes, hvorimod en gjen-
i 9?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
