- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
150

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XI. Kunst og Religion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150 Den ornamentale Kunst.

Ligesaa - paalidelige Fundberetninger haves der for mange
andre Stykker. Man har da ikke Lov til at tvivle om, at disse og
de andre Dyrebilleder ere udførte, da Mennesket jagede Mammuth
og Rensdyr i det vestlige Europa, og man maa søge at forstaa
den Modstrid, der synes at være mellem disse gode figurlige
Fremstillinger og den yngre Stenalders primitive Ornamentik.
Hovedsagen er vistnok, at den palæolithiske Stenalders Billeder oftest
ere udførte til Tidsfordriv paa et tilfældigt Stykke Ben, men at
den yngre Stenalders kunstneriske Virksomhed er knyttet paa be-
stemt Maade til foreliggende Former som en regelbunden Orna-
mentik. Dette synes at være en vigtig Forskjel. Det ene er en
umiddelbar og tilfældig Gjengivelse af Naturen, det andet virkelig
Kunst. Det er Hans Hildebrand, som først har gjort opmærksom
paa, at det er vel forstaaeligt, at Mennesket paa sit tidligste Ud-
viklingstrin, optaget af den omgivende Natur, har givet sig til at
efterligne, hvad han havde for Øie, og da navnlig de Dyr, der
spillede saa stor en Rolle i hans Tilværelse, men at den egentlige
Kunst først begynder senere, med en simpel Ornamentik, og at
man fra dette Grundlag langsomt har arbeidet sig frem til en ny
Betragtning af Naturen, der dog nu, paa Kunstens Høidepunkt,
ikke kopieres saaledes som i hine ældste Tider, men gjengives paa
fri kunstnerisk Maade. Den hele Udvikling, som er tilbagelagt
fra den ældste Naturkopiering gjennem de regelbundne, mere eller
mindre ornamentale Kunstgrupper til en ny Naturbetragtning, vilde
saaledes være analog med den Svingning, som Kunsten i senere
Tider ofte har gjort og vel bestandig vil gjøre paany, frem og til-
bage mellem Naturgjengivelse og stiliseret Kunst. Hildebrand
minder om, hvorledes Barnet begynder med at tegne Mennesker
og Dyr, medens der til Udførelsen af en regelbunden Ornamentik
behøves et mere udviklet Øie og en øvet Haand. Blandt Verdens
lavest staaende Folk findes der endnu flere, som danne ret gode,
naturmæssige Dyrebilleder, medens de ikke have nogen egentlig
Ornamentik. ’

Den yngre Stenalders Linie- Ornamentik skulde saaledes være
et Udslag af den første egentlig kunstneriske Virksomhed. Det er
Haandens halvt ubevidste Arbeide, udført alene for at glæde Øiet,
men ikke en fortællende Kunst og ikke Udtryk for bestemte Fore-
stillinger. Mulig have dog Stenalderens Folk ikke været ganske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free