Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XII. Studiet af Stensagerne. Historisk Oversigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 C. J. Thomsen.
Simonsen udtalte atter bestemt i 1813, at Nordboernes ældste
Vaaben vare af Sten, og i 1816 gjorde Magnus Bruzelius i Lund
det første Forsøg paa at klassificere Stensagerne. Herefter fulgte
i 1832 Christian Siirgensen Thomsens Afhandling i »Nordisk Tid-
skrift for Oldkyndighed«, hvori han, omend med den ham egne
Forsigtighed og uden ganske at forkaste de endnu herskende, reli-
giøse Theorier, fremsatte den Opfattelse af Stensagerne, som siden
i det væsentlige er bleven staaende. Under Henvisning til »de
vilde Nationers Vaaben og Redskaber, hvilke paa en meget tydelig
Maade forklare, hvorledes vore ældste Forfædre kunne have i
Culturens Barndom brugt disse Sager«, giver han en Udsigt over
alle da bekjendte Former og beskriver dem som Øxer, Meisler,
Save, Spyd, Knive o.s. v. Thomsen havde fra det nye »Museum
for de nordiske Oldsager« et nøjere Kjendskab til Oldsagerne, end
nogen af de ældre Archæologer havde kunnet vinde af deres smaa
Privatsamlinger; hans øvede Øie kunde ikke overse de Mærker af
Brug og Slid, der forekomme paa Stenalderens Værktøj, og ligesom
han evnede at iagttage umiddelbart, formaaede han, upaavirket af
overleverede Forudsætninger, at drage Slutninger med vor Tids
Nøgternhed. Det var simple Ord, hvormed Thomsen begyndte sit
lille Skrift: »Blandt vore Oldsager ere vistnok Stensagerne de, der
henhøre til den fjærneste Tidsalder«; men snart efter fik de en ny
Betydning, idet han betegnede Perioden som en Stenalder, det
første af de tre Hovedafsnit, hvorunder den forhistoriske Tid i
Norden falder. Dette »Tredelingssystem«, der skal omtales længere
fremme, under Bronzealderen, blev det første Grundlag.for et egent-
ligt, videnskabeligt Studium, og dets Styrke og store Indhold viste
sig snart ved, at det overalt i Europa fremkaldte en ny Iver for
Oldtidsforskningen og en ny Studieretning, som bestandig senere
har været fastholdt.
Meget bidrog det hertil, at Prof. Sven Nilsson i Lund samtidig
arbeidede 1 lignende Retning. I 1834 udgav han sit første archæo-
logiske Arbeide: »Udkast til Jagtens og Fiskeriets ældste Historie .
i Skandinavien«, hvori han ved at sammenligne Naturfolkenes
Vaaben og Redskaber med de nordiske Stensager søgte nærmere
at eftervise, hvilke Oldsager der maatte henføres til Nordens ældste
Befolkning. Hans snart efter publicerede, større Skrift: »Skandi-
naviska Nordens Ur-invånare« (1838—43) førte disse Studier videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
