Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIII. Forarbejdningen af Redskaber og Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 88. 1/5. Ses; 174.
XII. FORARBEIDNINGEN AF REDSKABER
OG VAABEN.
ed Sven. Nilssons Sammenligninger mellem de nyere Tiders
Stenaldersfolk og Nordens ældste Befolkning, saaledes som
man lærer den at kjende gjennem dens Efterladenskaber, blev der
givet et sikkert Udgangspunkt for Undersøgelsen af, hvorledes
Stensagerne bleve forarbeidede.
Øienvidner vidste at fortælle om, hvorledes Indianeren i Nord-
amerika tildannede sine Stensager. Siddende ned og støttende det
Flintstykke, hvoraf der skulde forfærdiges en Pilespids, paa en anden
Sten tilhuggede han det med en Meisel af Agat eller blot med
en afrundet Sten. Kun visse særlig uddannede Folk gave sig af
med dette Arbeide; men for dem gik det let og rask fra Haanden.
Der forekommer i de danske ligesom i Udlandets Bopladsfund ikke
sjælden naturlig afrundede Stene af Kvarzit eller haard Sandsten,
saa store, at de bekvemt kunne holdes mellem Fingrene eller om-
fattes af Haanden, og med kjendelige Slagmærker i begge Ender;
at de have været anvendte som Tilhuggerstene eller SZagszene, er
højst sandsynligt. Paa samme Maade opfattes sædvanlig andre
Stene af lignende Størrelse, i hvilke der er indboret et eller to
Huller, som stærkt minde om de foran nævnte »skaalformede For-
dybninger«. Mange af dem have Slagmærker i Enderne, og Stene
med ganske lignende Fordybninger anvendes af Eskimoer og
Indianere ved Tilhugning af Flinten. Hullerne antages at være
dannede til Støtte for Fingerenderne; der kunde saaledes holdes
løst paa Stenen, hvad der siges at være af Betydning for en heldig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
