Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIII. Forarbejdningen af Redskaber og Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den glatte Fladetilhugning. 169
eller ikke have gidet« anvende den ved sine Vaaben og Red-
skaber? — altsaa, sluttes der, er der med Hensyn til Flintens Be-
handling ingen Forskjel at spore mellem den ældre og den yngre
Stenalder. Svaret herpaa lyder fra Archæologens Side, at en Paa-
stand om, hvad. der maa have fundet Sted, ikke fortjener Tiltro,
naar sikre Forhold vise, at det zkke har fundet Sted, og i det
foreliggende Tilfælde fremgaaer det klart af Fund og Former, saa-
ledes som det alt er udviklet, at man i Skaldyngernes Tid ikke har
behandlet Flinten saa fuldkommen som senere, da Stengravene
bleve byggede. Men i og for sig har hellerikke Forsikringen om, at
Flækken betegner Høidepunktet i Stenalderens Technik, den
mindste Sandsynlighed. Den optræder jo allerede i de qvartære
Lag i det vestlige Europa; men disse ældste
Minder om Menneskets Tilværelse kunne dog
vel ikke drages ned til Stengravenes Tid. Om
Bearbeidelsen af Flinten i vore Dage udtales
det af Fagmænd, at en almindelig Arbeider i
Løbet af en 14 Dages Tid kan lære daglig at
forfærdige 500—800 Bøsseflinter af Flækker,
men at selv den udlærte Flintarbeider ikke
har kunnet drive det til endog nogenlunde at
efterligne den glatte og parallele Tilhugning
paa den yngre Stenalders Vaaben (Fig. 93).
Dette har ogsaa været uopnaaeligt for Alle,
der have øvet sig i at efterligne Oldtidens
Flintsager, selv om de ellers have drevet det til at fremstille ret
gode og skuffende Smaastykker, Skrabere, Pilespidser og Red-
skaber fra den ældre Stenalder.
Men tilbage til Behandlingen af Flinten, som man kjender den
fra færdige og ufærdige Stykker. Allerede den første Tildannelse
af den naturlige Kjærne foregik ofte paa bestemt Maade, idet man
gav den en aflang firkantet Form, tyndere eller tykkere, efter som
Stykket var. Ved FPlankerne (Fig. 94), som man har kaldt disse
Forarbeider, ere kun Flintens ubrugelige Dele med Huller og
Knopper borttagne, saa at der ret kunde skjønnes om Stykkets
Værd og om, hvad der kunde gjøres ud af det — en Øxe, en
Meisel, en Dolk eller en Spydspids; men selve Udformningen er
endnu ikke paabegyndt. Man kunde med god Ret sammenligne
Fig=93. 1/2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
