Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIII. Forarbejdningen af Redskaber og Vaaben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Bearbeidelsen af Bjergarter.
faa en ejendommelig Form, tynde i Midten, stærkt udvidede mod
begge Ender og med Slibeflader til alle Sider (Afbildning S. 164).
Sjældnere forekomme aflange Slibestene af samme Materiale med
hvælvede Flader, øjensynlig benyttede til Hulslibning. Poleringen
af Æggen foretog Sehested endelig med en Hvæssesten af Skifer.
Ogsaa saadanne Stykker forekomme ret hyppig, navnlig i Sten-
gravene, med eller uden Gjennemboring i Enden til Ophængning
og sædvanlig af smuk Form, firsidede og løbende ud i en skarp
Kant (Fig. 98). Da de tillige ofte ere ornamenterede, har man
betragtet dem som Hærgesmykker; men det Materiale,
hvoraf de stedse ere gjorte, Skifer eller fin Sandsten, og
det Slid, der ofte kjendelig har forandret Formen, synes
bestemt at vise, at de have tjent som Hvæssestene.
Ihvorvel Slibningsprocessen saaledes synes -oplyst i
alle sine Enkeltheder, er det dog muligt, at der ogsaa
har været anvendt andre Fremgangsmaader. Roterende
Slibestene kjendes vel ikke fra Stenalderen; men at man
forstod at afdreie Stenen, er sikkert nok, da de foran om-
talte, flade Køllehoveder (Fig. 47, S. 120) efter Sagkyndiges
Dom undertiden ere slebne ved Afdreining. Det maa
ogsaa tilstaaes, at der ikke sjælden forekommer Eiendommelig-
heder ved de slebne Flintsager, som synes at være frembragte ved
Slibning paa et roterende Legeme.
De andre Stenarter, Grønsten, Granit, Pozphyr 0. s. v., der i
Danmark ere benyttede til Arbeidsøxer, Stridsøxer, Hammere, Køller
o. lign., bearbeidedes sædvanlig ikke ved Tilhugning, men ved lang-
som Afstødning af Overfladen; kun fra Bornholm foreligger der
Stykker, som fremvise Ar efter Afspaltninger. Var Formen simpel,
som -ved de butnakkede Øxer (S. 47), valgte man vistnok en Rullesten,
der kom den nær, og Tildannelsen bestod da væsentlig i en Til-
slibning af Æggen. Hvorledes Skafthullet blev udført, var længe
en Gaade. Ogsaa her lød det fra deres Side, som ikke forstode at
vurdere et archæologisk Bevis, at Hullerne maatte være borede
med Metalcylindre; paa anden Maade kunde de ikke være udførte
— følgelig havde man kjendt Metal i Stenalderen, eller ogsaa til-
hørte de gjennemborede Øxer en senere Tid. Det hjalp ikke, at
Archæologen pegede paa Fundforholdene; disse Øxer fandtes stedse
sammen med Stensager, men ikke i Bronzealderens Grave, og
Fig. 98. 7/2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
