- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
176

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stenalderen - XIII. Forarbejdningen af Redskaber og Vaaben

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176 Tildannelsen af Bensager.

paa, at et afbrudt Greb af en Dolk har faaet en sleben Æg for
at tjene som Værktøj, at en beskadiget Øxe er omdannet til Meisel,
at Øxen, som er overbrudt i Skafthullet, er bleven gjennemboret
paany, at et Brudstykke af en Spydspids eller en Kniv er indrettet
til atter at sættes i Stage eller Skaft o. s. fremd. Hvor rask og let
man end har behandlet Stenen, er dog det enkelte Stykke ud-
nyttet med en stor Økonomi, indtil det ikke var brugeligt til
nogetsomhelst.

Hvorledes andre Stoffer forarbeidedes, er dels foran berørt paa
flere Steder, dels frembyder det mindre Interesse. Kun har
Spørgsmaalet om Bensagernes Tildannelse en Tid lang spillet en
vis Rolle, idet Szeenstrup betragtede det som et Hovedbevis mod
Delingen af Stenalderen i et ældre og et yngre Afsnit, at Ben-
sagerne i Skaldyngerne, som det blev fremsat gjentagne Gange og
med største Eftertryk, »aldeles uomtvisteligt« vare forarbeidede med
slebne Redskaber. Herom dreiede sig endnu hans sidste Indlæg i
Striden med Worsaae, nemlig følgende Bemærkning: »l Prof.
Worsaaes Efterskrift er det ikke angivet, hvormange Ben- og
Hjortetakstykker der bære utvivlsomme Mærker af sjebne Sten-
redskaber«<. Worsaae svarede herpaa, at, han ikke havde omtalt
saadanne Benstykker, »fordi det ikke år iykkedes ham at finde
mindste Sandsynlighed, end sige Bevis for, at et eneste saadant
Stykke var tilskaaret netop med et slebet Stenredskab og ikke
med en skarp Flintflække«. Det kunde være tilføiet, at en nøiere
Undersøgelse just af de af Szeenstrup exempelvis anførte Stykker
godtgjorde, at Forarbeidningen ikke er foregaaet med slebet Æg-
værktøj. Som det saa ofte gaaer i en videnskabelig Strid, har senere
Trediemand fældet Dom i Sagen. Ved de af Sehested foretagne
Forsøg viste det sig nemlig, at det slebne Ægværktøi ikke bider
paa Benet, naar det da ikke føres med stor Kraft — men det
kan dog ikke tænkes, at tynde Bennaale ere forarbeidede med
svære Øxehug. Derimod er et tilfældigt Stykke skarpkantet Flint,
f£. Ex. et Brudstykke af en Flække, særdeles anvendeligt til Be-
arbeidning af Dyreknogler ved Skrabning, og at denne Frem-
gangsmaade virkelig er fulgt, er ved mange Stykker tydeligt
nok. Herefter maa denne Sag, som i og for sig er af underordnet
Betydning, sikkert betragtes som endelig afgjort.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free