Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - I. Studiet af Bronzealderen, dets Begyndelse og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angrebene paa Tredelingssystemet. 213
sin Kilde? Hvorfor anførte han ikke Vedel Simonsens Udtalelser?
Sikkert nok af samme Grund, hvorfor Jahn i sit ovenomtalte Værk
ikke nævner, fra hvem han har Betegnelserne: »Stenvaabenold« og
»Kobbervaabenold«, det være nu Vedel Simonsen eller Thomsen.
Det var dengang en altfor bekjendt Sag herhjemme i de Lærdes
Kreds, at der gaves en gammel Theori om en saadan Følge
af store Kulturperioder, til at man skulde have fundet det nød-
vendigt at nævne Hjemmelsmanden. Man ansaa det ikke for stort
mere end en Hypothese, der ikke lod sig nærmere bevise, og hvis
Betydning man ikke ret var klar over. Selve Tanken var ialfald
ikke meget værd; den var jo ogsaa gammel nok. Beviserne manglede
hidtil, og i en saadan Sag er Beviset Alt. Men Thomsens Bidrag
til den var just at bringe Beviserne, nemlig selve de haandgribe-
lige Sager, hvorom man saa længe havde talt; herpaa følte han, at
det kom an, og derfor faldt det ham ikke ind at minde om, at
Vedel Simonsen forud havde fremsat Tanken. Og ligesaalidt faldt
det Samtiden ind. Thomsen blev i sit Fædreland betragtet som
Systemets Grundlægger, medens den anførte Passus hos Vedel
Simonsen først i 1869 blev funden og fremdragen.
Naar nu imidlertid Thomsen fra dansk Side bestandig og med
god Ret bliver nævnet som Grundlæggeren af Tredelingssystemet
og Opdageren af Bronzealderen, saa bør det ikke glemmes, at
denne Sag har havt en lang Forhistorie, saa lang som Historien
overhovedet rækker. Det forstaaes da bedre, at en af den nordiske
Forsknings bitreste Fjender; Prof. Lindenschmit i Mainz (+ 1893), i
de hæftigste Udtryk protesterer imod, at den danske Archæologi
vil hævde sig Æren for denne vigtige og grundlæggende Op-
dagelse, hvad han betegner som en af: »jene widerliche Aeusserungen
nationaler Ueberhebung und Eitelkeit, welche in der neueren Literatur der Dånen so
ausnehmend abstossend wirken<«. Og det forstaaes da ogsaa, —at;.en, af
den danske Forsknings bedste Venner, %04n Evans, i sit store
Arbeide over Englands Bronzealder end ikke nævner Thomsens
Navn. Hellerikke har jo Tredelingssystemet og da navnlig Bronze-
alderen vundet hurtig eller fuldstændig Tilslutning i Udlandet.
Omtrent for 30 Aar siden begyndte den nysnævnte, iøvrigt
høitfortjente Archæolog, Prof. Lindenschmit, sine Angreb paa de fra
Norden udgaaede Theorier, En Bronzealder skulde ikke- have
existeret, idet Jernet maatte have været kjendt fra de ældste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
