- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
215

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - I. Studiet af Bronzealderen, dets Begyndelse og Udvikling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den første Studieperiode. 215

Behandling af den nordiske Bronzealder siges at være et stort og
samlet Modbevis mod Theorien om, at Alt, hvad der sammenfattes
under Begrebet Bronzealder i Europa, kun skulde være Exportgods
fra den klassiske Kultur.

I Norden har Forholdet staaet ganske anderledes. Thomsens
System har her stedse været ubestridt, og navnlig Rigtigheden
af at udskille Bronzealderen som en egen Periode er bestandig
bleven klarere erkjendt. Det første Afsnit af Bronzealders-Studierne
falder i de 20 Aar, indtil 1865, i hvilke de to betydelige Mænd
Thomsen og Worsaae virkede ved Siden af hinanden, den første
som ældre og gammel Mand staaende i Spidsen for Museet, den
sidste kastende sig allerede som ganske ung Mand med begeistret
Iver ind i den forhistoriske Archæologi, hvor han snart, udenfor
Museet, vandt en smuk, videnskabelig Plads. Det kan siges, at
disse to Mænd skabte det nordiske Bronzealders-Studium, saaledes
som det endnu fortsættes. løvrigt arbeidede de hver paa sin
Maade og højst forskjellig. Thomsen formede Detaillen, Worsaae
reiste og drøftede de store Spørgsmaal. Thomsen, som havde ud-
talt det epokegjørende Ord Bronzealder, kom næsten ikke til at
berøre alle de vigtige og vanskelige Undersøgelser, som maatte
knytte sig til det nye System. Hans literære Bidrag bestod ude-
lukkende i Fremlæggelsen af det nye Materiale i de Fortegnelser
over Museets aarlige Tilvæxt og de andre mindre Publikationer,
som i disse Aar fremkom i Oldskriftselskabets Tidskrifter; men
ved Beskrivelsen af Sagerne og ved dertil knyttede Smaabemærk-
ninger bidrog han dog ikke lidt til at udarbeide Enkelthederne i-
vor Kundskab om Bronzealderen. Saaledes indførtes efterhaanden
i Literaturen den ene vigtige Art af Oldsager efter den anden:
Lurerne, Bronzeskjoldene, Støbeknolde, Støbeformer, Miniatur-
Stykker som Efterligninger af forskjellige Brugsgjenstande o. s. v.
Fra Thomsen skriver sig en stor Mængde af de Enkeltbestemmelser,
der siden ere blevne bevarede som rigtige, og en Del, som efter-
haanden har maattet rettes, saaledes: »Diademer« i Stedet for
Halssmykker — »Syapparater« for Toiletredskaber — »Pande-
baand«, de saakaldte »Guldlad», »Edsringe« og »Hestehale-
Prydelser« for Armbaand.

Mere end gjennem Literaturen virkede dog Thomsen som
Museumsmand. »Ordningen og Sammenstillingen i Museet var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free