Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - I. Studiet af Bronzealderen, dets Begyndelse og Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Den anden Studieperiode.
landet, om Indvandringen af en ny: Befolkning, om hvorvidt vor
Bronzealder virkelig kunde betragtes som en hjemlig Kultur og dens +
Efterladenskaber som nordiske Arbeider. Er der end meget af,
hvad der dengang blev fremsat, som senere har maattet berigtiges,
saa gav det dog et Grundlag, hvorpaa der kunde bygges videre.
Worsaae formede saaledes det videnskabelige Studium af Bronze-
alderen, ligesom han i det hele aabnede Veiene for den forhistoriske
Granskning. Atter og atter hævder han i denne Periode Oldtids-
forskningens Betydning, fremhæver det archæologiske Materiales
Værd som selvstændig, historisk Kilde og værner det nye Fag mod
den Ligegyldighed og Ringeagt, som det endnu ofte mødte hos
Historikere og klassiske Archæologer. Hans vigtigste Arbeide fra
denne Tid er »Danmarks Oldtid« (1843), et Skrift, der vakte en
berettiget Opmærksomhed, idet det for første Gang gav en samlet
Udsigt over, hvad der dengang vidstes. En lignende Betydning
havde overfor Udlandet Worsaaes djærve Skrift om »Den nationale
Oldkyndighed i Tydskland« (1846), hvori han søgte at fremkalde
Studiet af Bronzealderen hos vore Naboer mod Syd, ved i de store
Træk at paavise, at der ogsaa der fandtes Minder fra denne
Kulturperiode.
Mere indgaaende syslede Worsaae med Bronzealders-Studierne
i de næste 20 Aar, i hvilke han, efter Thomsens Død i 1865, var
Chef for Landets nationale archæologiske Institutioner og den høit
anerkjendte, videnskabelige Fører, indtil han i 1885 bortkaldtes fra
sin rige Virksomhed. Hans Deling af Bronzealderen i et ældre og
et yngre Afsnit (1859) og hans Behandling af Mark- og Mosefundene
(1866) betegnede væsentlige Fremskridt, ligesom de samlede Ud-
sigter over Danmarks hele Forhistorie, hvormed han gjentagende
berigede Literaturen, gave ikke faa nye Bidrag til Belysning af de
store Spørgsmaal.
Af andre, der samtidig med de to ledende Personligheder
eller senere have fremmet Bronzealders-Studierne i Danmark, maa
nævnes: C. Ængelhardt, L. Zinck, E. Vedel, Henry Petersen og
Kr. Bahnson, som alle indgaaende have behandlet enkelte Fund-
grupper, samt C. F. Herdst, V. Boye, A. Feddersen, F. Sehested
o. fl. A., som have udgivet Fundbeskrivelser. En smuk Publikation
af selve Stoffet foreligger i 4. P. Madsens store Afbildningsværk.
Ligesaa meget som disse danske Archæologer have dog Sveriges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
