Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - II. Den ældre Bronzealder. Ældre Former fra Mandsgrave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i bv rB6dts SS TITPRRPr NER,
FAY fad oe me ra —= orn,
DE) Sværd og Dolke.
Række forskjellige Forskere funden at være rigtig. Vi vende os
da først til denne Gruppe for at betragte den i sine Enkeltheder,
som derefter skulle blive brugte til Besvarelsen af Spørgsmaalet
om Bronzealderens Oprindelse i Norden.
Den overveiende Del af de ældre Fund er fremdragen fra
Grave, og mellem dem indtage atter de Fund en fremtrædende
Plads, i hvilke der forekommer Vaaben. Med disse Sager fra
Mandsgrave er det naturligt at begynde Redegjørelsen for Bronze-
alderens enkelte Former.
Kortere eller længere Haandvaaben, Sværd og Dolke med
bred Klinge og Fæste for Haanden, høre til de hyppigst fore-
kommende.Oldsager i denne Gruppe (Fig. 107). Den solide Klinge,
som ofte har et hvælvet Parti gjennem Midten eller er prydet med
Længdelinier, har baade spids Od og skarpe Ægge gjennem hele
Længden. Den skulde saaledés synes at være indrettet baade til
Stik og til Hug. Dog turde disse Vaaben fornemlig være førte
som Stikvaaben. Sværdet er øjensynlig udgaaet fra Dolken. I
Stenalderen havdes kun dette Vaaben — af Sten kunde der ikke
gjøres en længere Klinge — og de ældste Metalvaaben, som
kjendes fra Syden, ere Dolke. Sværdet maa være dannet lidt efter
lidt ved en Forlængelse af Dolkklingen, og man er sikkert ved-
bleven at føre det paa samme Maade som det ældre, kortere
Stikvaaben. Hvor der paa Sager i Schliemanns Mykenæ-Fund er
fremstillet Krigere i Kamp, som paa flere Guldfingerringe, der ere
Sværdene førte til Stik, og at det er Bronzevaaben, hvormed der
kjæmpes, derom vidne de talrige, prægtige Sværd af dette Metal,
som foreligge i de samme Fund. Men ogsaa i de ældste græske
Vasebilleder bruges. de tveæggede Sværd gjennemgaaende som
Stikvaaben, og først de enæggede Sværd, der fra mange fore-
liggende Stykker vides at have været af Jern, sees altid an-
vendte til Hug. Det beroer saaledes baade paa Sværdets Op-
rindelse fra Dolken og paa den Maade, hvorpaa det stedse førtes,
at Bronzesværdene i Norden som overalt i Europa ere tveæggede;
først med Jernet kommer -den enæggede Klinge tl Hug. Der
kjendes vel Bronzesværd af denne Form fra Assyrien og Ægypten,
men først fra en Tid, da Jernet allerede var i Brug; i Mykenæ-
Fundet foreligger der vel meget lange, enæggede Knive af Bronze,
men ikke Sværd, og fra hele det øvrige Europa haves der kun et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
