Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - III. Toiletredskaber fra Bronzealderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tatovering. 239
med Bronzestifter; ogsaa Læderet, hvormed Sværdskederne ere
betrukne, er syet sammen. Herved har Sylen kunnet anvendes,
ligesom ogsaa til Arbeide i Træ og ved Kurvefletning; de Æsker
af Træ og Bark, som kjendes fra flere Egekistefund, ere
syede sammen med Plantetrevler el. lign. langs ned ad Siden og
omkring Bunden. Til saadant forskjelligt Arbeide have utvivlsomt
de store og svære Syle eller Bor været bestemte, der navnlig
forekomme i Mark- og Mosefundene (S. 252).
De smaa og fine Syle, der sædvanlig findes i Gravene, have
dog sikkert havt en anden Bestemmelse. De ere ofte for korte
og spinkle til ret.at egne sig til Arbeidsbrug; et enkelt
Stykke er af Guld, og de korte og sirlig ornamenterede
Skafter af Bronze, hvori de af og til ere anbragte,
synes ikke at passe for Arbeidsredskaber; undertiden
forekommer der skrøbelige Skafter af Rav. Fremdeles
er det paafaldende, at Sylen træffes saa særdeles
ofte. Vel er den sjælden i den ældre Del af Bronze-
alderen, men fra de yngre Grave foreligger der Hundreder
af Exemplarer. Det vilde være forunderligt, om et
Redskab til Arbeide i Læder, Træ o. lign. skulde
findes saa overmaade hyppig i Gravene, hvor lignende
Redskaber ere sjældne eller ganske mangle. Bemærkes
det endelig, at Sylen stadig forekommer i Gravgødset
ved Siden af Ragekniven og Pincetten, synes det at ligge
nærmest at antage den for et Redskab til Legemets
Pleie og Behandling. Mulig kan man dog endnu nøjere FE rr Y+
bestemme, hvorledes den har været brugt.
Det er ikke blot i de andre Verdensdele, udenfor den for-
asiatisk - europæiske Kulturkreds, at den Skik at pryde Legemet
med indstukne Figurer og Billeder enten har været fulgt eller
endnu følges saa at sige overalt baade hos lavere staaende og hos
høit civiliserede Folk som hos Japaneserne. Tatoveringen var
ogsaa anvenidt i de gamle Kulturlande i Orienten. Xenophon be-
retter ved Aar 400 f. Chr. F. om et Folk i Lilleasien, hos hvilket
det var Skik at tatovere Børnene med Blomster paa Brystet. Om
Assyrerne siger Zxkian, under Antoninerne, »at de have for Skik
at tatovere sig paa Hænderne og paa Halsen; alle Assyrer ere
saaledes tatoverede.« Hvad fremdeles de europæiske Folk angaaer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
