Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - III. Toiletredskaber fra Bronzealderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tatovering. 239
og dette fortsattes langt ned i den historiske Tid. Herodian fra
Alexandria, i det 3. Aarh. eft. Chr. F., fortæller, »at Britterne
punktere deres Legeme med brogede Billeder af alle Slags Dyr.
De dække ikke deres Legeme med Klæder for ikke at skjule
disse Billeder«. Omtrent det samme skriver den lærde Biskop
Isidorus i Spanien, i første Halvdel af d. 7. Aarh. (+ c. 635), om
Pikterne; »de have deres Navn af deres malede (pictum) Legeme,
fordi de med Naale af Jern og med Blæk mærke sig med for-
skjellige Billeder«. Hvor langt ned i Tiden Tatoveringen er ’be-
varet, fremgaaer af, at den endnu i Aaret 787 maatte forbydes paa
et kirkeligt Concilium i Skotland.
Disse mange Vidnesbyrd om Anvendelse af Tatovering hos
forskjellige Folk i Europa gjør det ikke usandsynligt, at denne
Skik ogsaa er bleven fulgt i Norden. Naar der nu fra Bronze-
alderen foreligger et Redskab, som navnlig efter Fundforholdene
ikke synes at kunne opfattes som et Arbeidsredskab, turde det
være berettiget at antage det for et Instrument til Brug ved Tato-
vering. Sylenes hyppige Forekomst i Gravene vilde, som ogsaa
bemærket med Hensyn til Rageknivene, være vel forstaaelig, naar
disse Redskaber stode i nøie Forhold til en almindelig Skik,
og naar tilmed deres Anvendelse var Tegn paa fornem Byrd og
fremragende Stilling. i Samfundet, saaledes som dette udtrykkelig
siges i flere af de anførte Udtalelser, og som det vides at være
Tilfældet hos mange Folk i andre Verdensdele.
Med Syl og Ragekniv følger ofte i Gravene en Wipiang af
Bronze, og ogsaa dette Redskab træffes sjældnere i den ældre
Bronzealder, medens det i den senere Del af Perioden hører til
de hyppigst forekommende Oldsager. Allerede heri ligger en
Antydning af, at det har havt en lignende Bestemmelse som de
andre Smaasager af Bronze og været anvendt til Borttagelse af
Haar o. lign. Hermed stemmer Redskabets Form og Indretning.
Niptangen er oftest omhyggelig forfærdiget, saaledes at Læberne
holdes adskilte ved Metallets Elasticitet, men slutte meget nøie
sammen under et Tryk, og med en tilsvarende Omhu ere selve
Formen og de sirlige Ornamenter behandlede. De Niptænger
(Fig. 128), som forekomme i den her omhandlede Gruppe af Grave,
skille sig ved deres meget tykke Læber fra de senere Former
(Fig. 129); af disse sidste ere flere beviklede med Guldbaand, ja
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
