- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
258

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - V. Den ældste Ornamentik i Norden og dens Oprindelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

re

258 Bronze-Punsling.

gammel Metaltechnik. Man fremsatte Spørgsmaalet om Udførelsen
af Bronzealderens Ornamenter for ham og opfordrede ham til at
udfinde, hvorledes de kunde være gjorte uden Anvendelse af Staal,
alene med Redskaber af Bronze. Strax Dagen efter bragte Guld-
smed Boas et Stykke Messing, hvorpaa han med en Punsel af
samme Metal havde udført de omhandlede Spiralornamenter. Her-
med var det Spørgsmaal besvaret, som i en Menneskealder havde
i lige Grad interesseret Tilhængerne og Modstanderne af Bronze-
alders-Theorien: Ornamenterne ere punslede, Bronze lader sig punsle
med Bronze. Selve Punslerne fandtes nu ogsaa ved nøiere
Eftersyn i flere af Museets Fund (Fig. 148)... Disse smaa
Redskabers Bestemmelse var ikke tidligere bleven forstaaet ;
Archæologen havde ikke vidst, at der ved fortsatte, smaa
Slag paa Nakken af det lille, meiselformede Instrument,
som langsomt flyttes fremad, kan trækkes sammenhængende
Linier. Det blev Herefter godtgjort ved Forsøg, der fore-
toges med Metal af Bronzealderens Legering, at alle de mest
ejendommelige Ornamenter, deriblandt navnlig Spiralerne,
kunde udføres ved Punsling, omend selv en dygtig Haand-
værker ikke uden Øvelse evnede at drage saa skjønne og
regelmæssige Slyngninger som dem, der forekomme paa
de bedste af de gamle Bronzer. Samtidig fremgik det af
Undersøgelsen af selve Oldsagerne, at Ornamenterne virkelig
ere blevne udførte paa denne Maade. Hovedbeviset herfor
er, at Ornamentet, naar det er udført paa et tyndt Bronze-
stykke, f, Ex. en Bælteplade som den under Fig. 147 af-
bildede, er kjendeligt paa Bagsiden, hvor det staaer svagt
ophøjet. Dette kan ikke fremkomme ved en Gravering, men følger
simpelt deraf, at Ornamentet er udført ved Slag. Fremdeles ere
Linierne sædvanlig bredt afrundede i Bunden, som de maa være,
naar de ere gjorte med en Bronzepunsel, hvis Æg efter kort Tids
Brug bliver sløv og bred; paa enkelte mindre vel behandlede
Stykker er tillige Mærket af hvert enkelt Slag meget kjendeligt,
idet den uøvede Arbeider ikke har formaaet at trække en sammen-
hængende Linie. Endelig sees det ved en Undersøgelse med
Loupe, at Metallet ligger tykt og høit langs med Ornamentlinien,
idet det er blevet trængt tilside ved Slaget,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free