- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
279

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VI. Den ældste Bronzealder i Europa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Kobberalderen« i Norden. PO TED)

Af den ældste Bronze- eller Kobberalder i Syd- og Vesteuropa
har Norden imidlertid ikke været fuldstændig uberørt. Ogsaa
herfra kjendes de ældste, simpelt kileformede Øxer af Kobber
eller af lidet tinholdig Bronze (Fig. 166) og de samme Blade til
Dolkstave (Fig. 167), der forekomme i det sydøstlige Spanien.
Navnlig denne sidste, eiendommelige Form giver et mærkeligt
Vidnesbyrd om vidtforgrenede Kulturmeddelelser fra Folk til Folk
i den ældste Bronzealder. De brede, dolkformede Blade forekomme
hyppig i den britiske Bronzealder og ikke sjælden i Nordtydskland,
og flere Exemplarer ere fundne i Danmark og i det sydlige Sverige.
Fra et begrænset Omraade i Tydskland, Brandenburg, Meklenburg
og Vestpreussen, foreligger desuden en hålv Snés Stykker med
Skaft af Bronze, og et enkelt saadant haves fra Skaane.

Men saa har jo Norden havt den samme tidlige Bronzealder
som Vest- og Sydeuropa! En saadan første Bronzetid er virkelig
af Prof. /Zontelius bleven udskilt ogsaa for Nordens Vedkommende,
og det med god Ret, forsaavidt en lille Række enkeltvis fundne
Stykker og nogle faa større Fund ere tilstrækkelige til at betegne
selv et kort Tidsafsnit.. Det maa dog endnu kræves, at der skal
kunne paavises idetmindste et lille Antal Grave fra denne Periode.
Men hverken de omtalte Øxer eller Dolkene ere nogensinde i
Norden fundne nedlagte saaledes; og det kan dog ikke antages,
at der mellem Sten- og Bronzealderen har ligget en Tid, i hvilken
det ikke var Skik at medgive de Døde Gravgods. Desuden synes
de paagjældende Gjenstande hidtil at være fremdragne i altfor ringe
et Antal til, at de kunne betragtes som Repræsentanter. for en egen
chronologisk Mellemgruppe. I Nationalmuseet opbevares c. 15
Øxer af denne Art og c. 7 Blade til Dolkstave. De maa vistnok
indtil videre opfattes som spredte Minder om de ældste Berøringer
med en fremmed Metalkultur. Først i den foran behandlede Gruppe
af Fund fra Mands- og Kvindegrave træder den nordiske Bronze-
alder saa fyldig frem, at den kan erkjendes som en ny Tid.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free