Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VII. Bronzealderens Begyndelse i Norden. Ravhandlens Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pr
Det italienske Rav. 293
de vilde Dyr fra Tilskuernes Pladser, vare sammenknyttede med
Rav; ja endogsaa Vaabnene, Ligbaaren og hele den ene Dags
Udstyr var af Rav.«< Denne Beretning, der giver en god Fore-
stilling om den overdaadige Maade, hvorpaa Ravet blev anvendt i
den første Keisertid, er, som sagt, den første, der nævner Øster-
søens Ravkyst. Men dette Findested for Ravet maa snart have
vundet stor Betydning; thi Tacitus fortæller, at »Esterne vare de
eneste, der opsamlede Rav ved Havkysterne«, og i d. 6. Aarh. var
det herfra, og ikke fra den jydske Halvø, at Ravet bragtes til
Gotherkongen Theodorik, saaledes som foran er nævnt.
Efter alle disse Beretninger — baade paa Grund af Usikker-
heden hos de ældre og den sikre Kundskab hos de senere For-
fattere — synes det klart, at Ravet for største Delen maa være
tilført Syden fra det fjærne Norden, som man først sent lærte
nøjere at kjende. Men ved Siden heraf har man — omend vel
ikke i den ældre Tid — kjendt det italienske Rav. En. af Old-
tidens Naturforskere, 7keophrast, i d. 4. Aarh., fortæller saaledes,
at der findes Rav i Ligurien i Norditalien, men kun sparsomt
og paa faa Steder, og andre, senere Forfattere, saaledes navnlig
Szrabo, tale om et Stof fra Norditalien, »lyncurium« eller »langu-
rium«, der af Nogle betragtes som ensartet med Ravet, af Andre
skilles fra det som en egen Sten. Ganske ukjendt var det italienske
Rav saaledes ikke; men efter de foreliggende Udtalelser hos de
gamle Forfattere kan Italien ikke have været Hovedfindestédet for
det Rav, der benyttedes i Sydens Oldtid.
Af de anførte Forfattersteder fremgaaer det ogsaa, hvilken
Rolle den jydske og den preussiske Kyst har spillet ved Sydens
Forsyning med Rav: den jydske Halvø maa antages at have været
det ældste Udførselssted, medens de sydlige Østersøkyster først i
Keisertiden fik en virkelig Betydning. Efter en Betragtning af
Forholdene i vor Tid skulde det tværtimod antages, at de sidst-
nævnte Strækninger maatte have været den egentlige Ravkyst, idet
Ravet nu kun her bliver optaget i større Mængde. I en Opgjørelse
fra dansk og tydsk Side af Ravproduktionen for 1869, ere Jyllands
og Slesvigs Kyster opførte med kun 5000 Pund, de tydske Østersø-
provindser derimod med 130,000 Pund. Hertil maa dog bemærkes, at
Ravet mulig i Oldtiden er forekommet i større Mængde ved Nordsø-
kysten, og at Ravfiskeriet nu kun bliver drevet planmæssig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
