Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VIII. Gravhøiene. Den ældste Bronzealders Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Høienes Form og Størrelse.
ogsaa opførte Højene. De strakte sig fra Bygd til Bygd enten i
snorlige Linier eller rettende sig efter Terrainet, Vadesteder o. lign.
og berørende de Pladser, som paa Grund af Naturforholdene efter-
haanden vare blevne bebyggede.
Dette stemmer omtrent med de Resultater, som Æ. M. Dalgas
har vundet ved, for en større Del af Jylland, at sammenligne Antallet
af de endnu bevarede Gravhøje og af Skove, Skovrester og Sted-
navne, der minde om tidligere Skove. Disse Tal staa i Alminde-
lighed i omvendt Forhold til hinanden. Hvor Gravhøiene fore-
komme i talrig Mængde, findes der faa Rester af gamle Skove
og kun et ringe Antal Skovnavne, og omvendt mangle Højene,
hvor Skoven breder sig. Heraf sluttes det, at der er blevet ryddet,
hvor Boligerne laa, og hvor tillige Gravhøiene fik deres Plads.
Det skulde være Bronzealderens Folk, som efter en stor Maalestok
gjorde lyst i Skovene for at skaffe Plads for Ageren; tillige skulde
Ødelæggelsen ved Husdyr, Svin, Geder og Heste nu for Alvor
være begyndt. Kun med Hensyn til de egentlige Hedeflader i
Jyllands Indre og til de nærmeste 3—4 Mile langs med Vester-
havet synes Dalgas’ Theori ikke at passe; Gravhøienes Antal er
der for lille til, at Skovenes Forsvinden skulde kunne tilskrives
Mennesker. Om disse Egne i Bronzealderen vare skovløse, hvorfor
man ikke bosatte sig der, eller om man undgik dem, fordi de
vare lavtliggende eller uskikkede til Opdyrkning, kan vel næppe
afgjøres.
Gravhøiene ere i Almindelighed kredsrunde, med jævnt hvælvet
Overdel og af forskjelligt Omfang i Forhold til Højden. Der
kjendes dog ogsaa meget brede, men flade Høje, formentlig be-
stemte til at forhøjes ved senere tilfølede Begravelser. Størrelsen
staaer i et vist Forhold til de forskjellige, i Løbet af Bronzealderen
raadende Gravskikke. I den ældste Tid, da det var Skik at be-
grave Ligene ubrændte, maatte der reises ret betydelige Høie for
at dække de store, ofte stensatte Grave, hvorimod man i den yngre
Bronzealder, da Ligbrændingen var bleven almindelig, kunde nøies
med en lav Høi til Dække for Gravurnen. Ligesaa meget afhænger
dog Størrelsen af den almindelige Skik at knytte senere Begravelser
til et ældre Gravsted, hvorved Høien ofte forøgedes. Endelig har
det vel beroet paa Pietetsfølelsen hos de Efterlevende, om der blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
