Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - VIII. Gravhøiene. Den ældste Bronzealders Grave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Høienes Sammensætning.
Af disse Forhold flyde mange Vanskeligheder for en rigtig
Forstaaelse af Høienes Indre, naar Udgravninger blive foretagne,
og det saameget mere, som de senere Grave kunne være føjede til
de ældre paa høist forskjellig Maade. Snart har man gravet ned
i Højen, enten kun i det øverste Jorddække, som ved den nys-
nævnte Jernaldersgrav i Højen ved Ramløse, eller dybere, saa at
Grave, der ere skilte fra hinanden ved Aarhundreder, ere komne
til at ligge Side om Side. Snart er den sekundære Grav bleven
indrettet ved Foden, paa Siden eller Overdelen af Højen, hvorefter
der er paaført et nyt Jordlag; Højen ved Ramløse er saaledes bleven
forøget med et 7" tykt Jordlag, da Bronzealdersgraven blev dannet.
Paa denne Maade ere mange Høie voxede betydelig i Bredde,
som dette tydelig fremgaaer af, at der findes indre, jorddækkede
Stenkredse uden om hinanden, der hver en Tid lang have betegnet
Høiens Omkreds.
Høiene ere sammensatte paa forskjellig Maade. Der er ofte
benyttet Græstørv, afskrællet af Jordfladen. og sammendynget lagvis,
saaledes at Vegetationsfladen vender nedad. En aifglattet Ned-
skjæring i en saadan Høi viser en kjendelig flammet Tegning med
mørke, buede Linier. Tydeligst sees dette, naar der, som i mange
jydske Høje, er anvendt Lyngtørv, idet Lyngen har efterladt sorte
eller mørkegraa Striber, der fortone sig over i den mindre humus-
holdige, blygraa eller graagule Jord. I andre Høje findes ikke
denne flammede Jordfyld, idet de væsentlig ere dannede af Jord
fra Undergrunden; undertiden sees der tæt ved Højen et Hul,
hvorfra Fylden er tagen. Mange jydske Høje ere byggede af
Sand, det Materiale, som Stedet bød, og som tillige var lettest at
haandtere. Ved Bunden findes der ofte Stenlægninger af forskjellig
Form, fuldstændige Kredse eller buede Gjærder, som gribe ind i
hverandre, eller Stendynger og opstablede Volde; disse Anlæg maa
have spillet en Rolle ved Gravlæggelsen. En Stenkreds om Foden
af Høien forekommer ikke almindelig og stedse kun bestaaende af
mindre Stene; endnu sjældnere træffes et flere Fod høit Stengjærde
indenfor Foden og dækket af Høifylden. Mange, især mindre Høie
bestaa udelukkende af Sten, kun dækkede af et ringe Jordlag, der
mulig oftest ikke er paalagt i Oldtiden, men dannet lidt efter lidt
i Tidens Løb; Fig. 172 viser en Høi paa Refsnæs med Stenkjærne,
hvori Urner fra den yngre Bronzealder. Disse Stenhøie findes
[i
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
