- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
313

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - IX. Den ældre Bronzealders senere Del

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Oldsager fra Mandsgrave. 313

Som for den ældre Gruppes Vedkommende er det først og
fremmest Gravfundene, der tiltrække sig Opmærksomheden. Hoved-
stykket fra Mandsgravene er det kortere eller længere Stikvaaben,
Sværdet eller Dolken (Fig. 176). Klingen er sædvanlig prydet med
fine Længdestriber, og Fæstet er fuldstændig beklædt med Bronze
eller har en Grebspids, ofte besat med afvexlende Skiver af Horn
og Bronze, eller det har været af Horn, kun afsluttet ved den lille,
firkantede Bronzeknap, der er fælles for alle disse Former. Baade
som Helhed og i Enkelthederne ere disse Vaaben kjendelig for-
skjellige fra de ældre Sværd og Dolke (S. 220)... Formen er
elegantere, mere slank og spinkel; de tidligere fremtrædende Partier
i Fæstet ere sænkede og glattede, og dets forskjellige Dele ere
sammensmeltede til et lidet artikuleret Hele, Dernæst ere de
ældre, tunge Ornamenter, navnlig Spiralerne, vegne for en finere
Dekoration; hele Arbeidet er præget af en ny Stil. Paa den
anden Side findes der et umiskjendeligt Slægtskab med det ældre,
paaviseligt gjennem Mellemformer, der saa fuldstændig udfylde Af-
standen mellem den ældre og yngre Række, at det er umuligt
bestemt at angive, hvor Grænsen skal drages imellem dem. Den
hele Suite af Vaaben fra det tidligere og det senere Afsnit af den
ældre Bronzealder tilhører øjensynlig en sammenhængende og fort-
løbende Stiludvikling. Hertil kommer, at de yngre Sværd vel i en-
kelte Tilfælde ere optagne i Forbindelse med Former af den ældre
Gruppe, men som Regel træffes sammen med andre, yngre Sager,
der staa i et ganske lignende Forhold til de ældre som Sværdene.
Endelig viser der sig ofte ved de yngre Sværd en ny Gravskik,
Ligbrændingen, og en væsentlig forandret Gravform — de maa
da antages at tilhøre en anden, senere Tid.

I et lignende Forhold til de ældre Former staa mange af de
øvrige Sager fra disse Grave; kun for enkelte Arter af Oldsager
synes der ikke at kunne paavises Forudsætninger indenfor den
ældre Gruppe. Dopskoen til Sværdskeden er nu stedse firkantet,
medens den tidligere var aflang. Spydene, der ligesom de ældre
kun undtagelsesvis træffes i Gravene, medens de iøvrigt ikke ere
særlig sjældne, have en slankere og elegantere Bygning. (Fig. 175).
Til denne Tids Vaaben høre fremdeles nogle ikke tidligere fore-
kommende Øxer med Skafthul, af skjøn Form (Fig. 175).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free