Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - X. Ligbrændingen. Skikkens Oprindelse, Forekomst og Betydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326 Jac. Grimms Hypothese.
Templets store Alter brændt for 1000 Talenter Røgelse foran
Gudens gyldne Billede. Phoenicierne bragte Solen og Iden, som
tilbades under forskjellige Navne, regelmæssige Brændofre, navnlig
af nyfødte Børn, og paa lignende Maade vides det, at Brændofre,
ublodige eller blodige, af Dyr og Mennesker, anvendtes af for-
skjellige Folk i Europa. Ilden mentes desuden af Oldtidens Folk
at være hentet fra Gudernes Kreds; den var jo beslægtet med
Solen og Lynet. "Saaledes antog Grimm, at det maatte have ligget
nær at overgive den Døde til Ilden som et Offer til Guderne.
Det har dog sikkert ikke været- denne Tanke, der oprindelig
har fremkaldt Ligbrændingen. Det døde Legeme kan ikke være
betragtet som et Offer, der var Guderne til Behag. Døden og Alt,
hvad der stod i Forbindelse med den, blev sædvanlig i Oldtiden
opfattet. som. noget urent. Enhver Berøring hermed krævede om-
hyggelige Rensninger. Hverken Phoenicierne eller Perserne, som
tilbade Solen og Ilden, brændte de Døde. Det var for ikke at
besmitte den hellige Id, at Siva-Dyrkerne i Indien ikke brændte
Ligene, men udsatte dem i Ganges. Hos flere af de Folk, saa-
ledes Grækerne og Romerne, der anvendte Ligbrænding, tænktes
hellerikke Livet hinsides tilbragt i Selskab med Guderne, til hvilke
Sjælen kunde føres med Offerrøgen, men tværtimod paa et eget
og afsondret Sted i Underverdenen. Intet synes at pege paa, at
man er kommen til Ligbrændingen gjennem Ofret til den hel-
lige Ild.”
Men skulde der ikke kunne vindes Oplysning om det fore-
liggende Spørgsmaal fra de gamle Skrifter, hvor det maa antages
at være fremsat, hvad man i Oldtiden tænkte sig ved at brænde
de Døde?
Vende vi os først til den oldnordiske Literatur, da faa vi
sikkert baade vigtige og fyldige Oplysninger om Gravskikkene og
de til dem knyttede Forestillinger; men tillige er det klart, at
disse Beretninger ikke naa tilbage til den fjærne Bronzealder. I
»Ynglinge-Saga« hedder det, at enhver skulde føre det Gods med
sig til Valhal, der lagdes hos ham paa Ligbaalet; men de Sager,
+ Indholdet af dette Afsnit blev fremsat i Forelæsninger 1891, og samtidig
blev det nedskrevet i den her foreliggende Form. Senére har Ærwin Rohde i sit
fortræffelige Skrift: Psyche, Leipzig 1894, fremsat væsentlig overensstemmende
Anskuelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
