Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XI. Den yngre Bronzealder. Inddeling, Tidsbestemmelse og Fund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356 Tidsbestemmelser for Bronzealderen.
Man søger at finde Tidsbestemmelser for Bronzealderen ved
at regne tilbage fra et senere, chronologisk fæstnet Punkt. Et
saadant haves i den romerske Periode, der begynder med det
første christelige Aarhundrede. Forud herfor ligger den førromerske
Tid og atter forud Bronzealderens fire Afsnit. Et Udsyn over
Fund og Oldsager, over Stiludviklingen og den hele Kultur-
bevægelse i disse forskjellige Grupper vilde give, at der maatte
anvises hver af dem 2—3 Hundrede Aar. Herefter skulde Bronze-
alderens Begyndelse falde hinsides Aar 1000.
En saadan Beregning er næppe ganske uden Basis. Vi kjende
en Række Stilgrupper fra Nordens Jernalder, der frembyde en
lignende Indholdsfylde som Bronzealderens enkelte Tidsafsnit, og
de have alle havt en Varighed af et Par Aarhundreder. Der kunde
henvises til de vel kjendte klassiske Stilperioder, den græske, den
hellenistiske, den ældre og den yngre romerske Tid, ja, der kunde
endog peges paa den romanske og den gothiske Periode for at
skaffe Exempler paa lignende Tidslængder som den, der her er
ansat for Bronzealderens Afsnit. Det synes næsten at gjælde for
det europæiske Kulturhele, at en fjærntliggende Stilperiode, der
ved sine efterladte Monumenter træder frem som et Hovedafsnit,
har havt en Varighed af 2—3 Aarhundreder. Som det let vil
sees, ere dog disse Betragtninger ingenlunde uangribelige, og den
her fremstillede Beregningsmaade tør kun siges at hvile paa et
vist Skjøn.
Man kunde da vende sig til Oldsagformer og ornamentale
Elementer, som vides oprindelig at være udgaaede fra Syden og
derefter ere vandrede fra Folk til Folk for endelig at optages i
Norden (S. 267). Dersom disse Elementer lade sig sikkert datere
i deres første Hjemstavn, kunde det antages, at de ogsaa lod sig
tidsætte i Norden; det maatte kun vides, hvor lang Tid der med-
gaaer til en saadan Forplantning fra Syd til Nord.
At dette dog er en meget lang Tid, kan hurtig sluttes af vel
bekjendte Forhold. Christendommen behøvede 900 Aar for at naa
til Danmark, Bogstavskriften var omtrent ligesaa lang Tid under-
veis fra Grækenland, Brugen af Jernet naaede sandsynligvis ikke
meget hurtigere frem, Møntprægningen brugte c. 1700 Aar, og det
oprindelig græske, ornamentale Bladværk kom først hid i den
carolingiske Tid. Saa ofte der i den fjærne Fortid er foregaaet
meer gr er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
