Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XII. Gravene, deres Form og Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lerkarrene, 3 6 y
unde staaet saa lavt, som det er blevet antaget efter en Betragt-
ning alene af de almindelige, simple Kar, der kun ere gjorte til
at nedsættes i Jorden.
Blandt de forskjellige Former kan der udskilles visse Grnpper,
som øiensynlig ere i nær Slægt med de Lerkar, der almindelig
forekomme i sydligere Egne. Dette gjælder navnlig om en stor
Række af Kar, hvis Over- og Underdel skilles ved en bestemt Ind-
snøring, ved hvilken der findes 1 eller 2 Ører (se Fig. 222, i Midten),
og om andre, hvis Over- og Underdel mødes i en mere eller mindre
stærkt fremtrædende Kant (se Fig. 222, tilvenstre). Til de bedre
og stærkere profilerede Kar af disse Former findes der nøie til-
svarende Sidestykker sydpaa idetmindste indtil Mellemtydskland,
hvorfra Hovedformerne atter kunne følges indtil Italien. De svagere
udprægede og mere afslebne Former forekomme derimod ikke ud-
over Nordtydskland. I Keramiken spores altsaa de samme For-
bindelser sydpaa, der træde saa kjendelig frem i Metalarbeidet.
Den hele Forandring, som de fremmede Forbilleder ere undergaaede
i Norden, bestaaer kun i en Udjævning af Profileringen og en Om-
dannelse af mere sammensatte Former til simple, rummelige Be-
holdere for de brændte Ben.
De samme Former optræde i høist forskjellig Størrelse; i
Reglen falder Højden mellem 20 og 40 Cm., medens ganske smaa
og meget store Urner ere sjældne. Det største hidtil fundne Gravkar
har en Højde af 68 Cm. Sjældne ere ogsaa aflange, firkantede eller
ovale Lerkar med Laag (S. 364), sikkert Efterligninger af saadanne
Træbeholdere, hvoraf der, som nys omtalt, er fundet Rester, og
ikke hyppigere forekomme runde Gravkar, lukkede opadtil og med
en firkantet Aabning paa Siden, hvori der slutter en Lerplade,
fastholdt ved en Tværstang (Fig. 223). Sammenlignede med en
Række Gravkar fra Tydskland og Italien, formede som en Hytte,
der er omhyggelig efterlignet, med Tag, Spærværk og Dør, maa
sikkert ogsaa de nordiske Lerkar betragtes som »Husurner« — det
almindelige Navn for denne Form, skjøndt Ligheden med Huset
kun er meget ringe.
I Gravkarrene ligge de oftest stærkt brændte Ben, hvide og
sprungne 1 mange Stykker. Det er øjensynlig blevet omhyggelig
undgaaet at medtage andet fra Baaltomten end just Benene af den
Afdøde, og kun yderst sjælden er der, sikkert af en Feiltagelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
