Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XII. Gravene, deres Form og Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Grave under flad Mark.
naturlige Jordflade og ikke dækkede af nogen Høi. Der kjendes
i det hele ikke faa Exempler paa, at man i den yngre Bronzealder
har begravet paa flad Mark uden nogen dækkende Høi; men hidtil
have dog saadanne Grave, afseet fra Bornholm, ikke været trufne
samlede i saa stort et Antal, at de kunne siges at danne Grav-
pladser af lignende Art, som almindelig forekommer baade i og
udenfor Danmark fra den ældste Jernalder. Alene paa Bornholm,
hvor de sydfra fremtrængende nye Ideer i denne Del af Oldtiden
gjøre sig mærkelig stærkt gjældende, har man allerede i Slutningen
af Bronzealderen benyttet samlede Gravpladser uden Høie, Denne
nye Skik skal nærmere omtales under Jernalderen. Her maa dog
bemærkes, at naar man ved Bronzealderens Slutning i Norden
begyndte at begrave udenfor Høie paa flad Mark, saa var dette i
god Overensstemmelse med de Ideer, der oprindelig laa til Grund
for Ligbrændingen. Resterne af Legemet havde nu ikke nogen
videre Betydning. Lysten til at opføre større Høje som i ældre
Tid maatte da efterhaanden svinde. Arbeidet ved Gravene ind-
skrænkedes til det mindst mulige, og man endte med kun at ned-
grave Urnen under den naturlige Jordflade. Der stod den dækket
og i Fred; andet behøvedes ikke.
Der haves en overordentlig stor Mængde Fund fra den yngre
Bronzealders Grave, saaledes at mange af denne Periodes Oldsager
foreligge i langt betydeligere Antal end nogen anden Art af Sager
fra Nordens Oldtid. Det skulde saaledes antages, at der maatte
kunne vindes sikker Kundskab om disse Gjenstandes Bestem-
melse, om hvilke Sager det var Skik at nedlægge hos Mænd, og
hvad der tilhørte Kvinder, om det forskjellige Gravgods hos Børn,
Unge og Gamle, om Tidsforholdet mellem de forskjellige Former
o.s.v. Men tværtimod er her Alt langt dunklere end i den ældre
Tid. Dette beroer ene og alene paa, at Ligbrænding nu er den
herskende Gravskik. Der mangler da først ganske den Støtte til
Bestemmelsen af Sagerne, som haves, naar de "optages ved det
ubrændte Lig, hvis Kjøn kan angives, og paa deres rette Plads
ved Hals, Haandled eller Klædning. Fremdeles — og dette er
Hovedsagen — aftager Gravgodset baade i indre Værd og i Fylde
med den overhaandtagende Ligbrænding, og hermed svækkes føle-
lig det Materiale, hvoraf Kundskab skulde øses.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
