Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XII. Gravene, deres Form og Udstyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ingen Ofringer paa Baalet. SB
skulde antages. Men ialfald kjendes der endnu ikke fra Nordens
Bronzealder Exempler paa saadanne store Ofringer, som alt om-
tales hos Homer. Achilleus lægger først mange Faar og Oxer om
Patroklos’s Lig; derefter kaster han 4 Heste paa Ligbaalet; han
skjærer Halsen over paa to af Patroklos’s g Hunde og kaster dem
bagefter, og endelig ofrer han 12 unge Trojanere. Lignende store
Ofringer idetmindste af Dyr forekomme i Norden, saavidt endnu
vides, først i Hedenskabets sidste Tid og andetsteds kun under
lignende, mere udviklede Tilstande. Cæsar omtaler de store Lig-
baal hos Gallerne, paa hvilke der brændtes Dyr, Slaver og Alt,
hvad den Afdøde .havde havt kjært. Hos Angelsaxerne, Russerne
og andre Folk i Europa foretoges lignende store Brændinger af
Dyr, Mennesker og Gods. Hos Thracerne dræbtes Hustruen ved
Mandens Begravelse og brændtes tilligemed Gods og Vaaben. Hos
de gothiske Heruler lagdes Hustruen paa Mandens Lighbaal, ganske
som det skete hos de indiske Hinduer indtil ned imod vor Tid
og — det kan tilføjes — tillige i Oldtiden; thi dette findes omtalt
allerede hos Cicero og hos andre af Oldtidens Forfattere. Naar nu
intet af dette kan spores i den nordiske Bronzealders Gravfund,
naar det hele Gravapparat her er saa tarveligt og nøgtern, saa
beroer atter dette vistnok paa, at Ligbrændingen endnu ikke var
udviklet i sine Konsequenser.
Selve Gravgodsets Sparsomhed maatte iøvrigt ogsaa paa anden
Maade naturlig følge med Indførelsen af den nye Gravskik. Sagerne
skulde indesluttes i det lille Gravrum eller i Urnen; de maatte
efter Datidens Forestillinger være i umiddelbar Forbindelse med
Levningerne af den Døde — saaledes ligge de næsten uden Und-
tagelse.. Men nu større Sager, som det lange Sværd, der ikke
kunde faa Plads i den lille Grav? Kun ganske enkelte Sværd —
men alle fra Ligbrændingens første Tid, fra Slutningen af den
ældre Bronzealder — ere fundne ved Siden af en Urne. Der
maatte dog Sværdet synes at være for fjærnt fra den«Døde. Man
kunde da sammenbøie de større Gjenstande, saaledes at de kunde
faa Plads i Graven, og virkelig er der af og til fundet et sammen-
bøjet Vaaben eller en lang, sammenrullet Naal. Oftest er man
imidlertid gaaet en anden Vei, idet man har medgivet den Døde,
ikke det virkelige Sværd, men en kortere Efterligning af Vaabnet,
og dette er blevet saa almindelig Skik, at det måa siges at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
