- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
382

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIII. Mark- og Mosefundene. Forstaaelsen af disse Fund. Pragtstykker og Værktøi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

|

3 82 Metalfundene.

Metallets Værdi -—, og hertil komme oftere nogle Brudstykker af
forskjellige Bronzegjenstande, mindre Stænger og Barrer; Bronzen
var et saa kostbart Metal, at der vel var Grund til at passe paa
Stumper og Stykker. Sjældnere forekomme Vaaben; dem gjemte
man ikke hen. Den meget afvexlende Sammensætning af disse
Fund tillader vel at give dem Navn af Skaztefund, der maa inde-
holde, hvad snart den enkelte Mand eller Kvinde, snart hele
Familien kunde finde Anledning til at hengjemme under mange
forskjellige Forhold.

Som Exempel kan anføres Fundet fra Fjellerup, Svendborg Amt, indeholdende
et stort Hængekar, to Halsringe med aflange Endeplader og Spiraler, en hvælvet
Smykkeplade, Alt af de paa sidstomhandlede Tavle gjengivne Former, fremdeles
14 spinkle, vredne Halsringe, 13 Armringe, en Ragekniv, 2 Syle, en Kniv med
Skaftspids, 2 Celter, adskillige Naale med Hoved o. fl. Sager. Alt var anbragt paa
en i en Mose horizontalt liggende Egestamme, de mindre Gjenstande indeni Hænge-
karret, de større tæt op til det.

En anden Række af Fund indeholder i broget Blanding Brud-
stykker af flere eller færre Gjenstande af alle Slags, Vaaben, Red-
skaber og Smykker, og dernæst oftere raat støbte Barrer, Støbe-
knolde og Stykker af Bronzemasse. Undertiden forekomme alle
Delene af en enkelt Gjenstand; men oftest mangler der noget,
eller der findes kun et eneste lille Brudstykke — et helt og
tilsyneladende brugeligt Stykke, en Celt eller en Ring, træffes kun
som en Undtagelse i disse Fund. Men hvad der særlig fortjener
Opmærksomhed, er den vidtdrevne Sønderbrydning. Sværdet er
ikke blot overbrudt paatværs i mange Smaastykker; men disse ere
atter itubrudte efter Klingens Længderetning. De tynde Save ere
delte 3—4 Gange, og Celterne ere baade overbrudte og derefter

delvis knuste i ganske smaa Stykker.

Det største Fund af denne Art er optaget i et Lerkar, der stod i Grøftekanten
ved Landeveien mellem Roskilde og Frederikssund ikke langt fra Ryegaard. Det
bestaaer af I4 større og mange mindre Brudstykker af 12 Celter, mindst 8 Brud-
stykker af Knive, c. 150 større og mindre Stykker af Save, en Stump af en Synaal,
adskillige Stykker af Barrer og Bronzekager, 22 Brudstykker af Sværd og Dolke,
6 Dele af Spydspidser, mindst 12. Fragmenter af Halsringe og 15 af Armringe,
11 Dele af Bøilenaale, flere Brudstykker af Knapper, Dopper og andre Bronzegjen-
stande. samt to smaa Bronzekar, de eneste Stykker, der ere i brugelig Stand.

Denne vidtdrevne Sønderbrydning, som møder i en Række af
Fund, synes at maatte forklares af, at Bronzefragmenterne have
tjent som Betalingsmiddel paa lignende Maade som senere i Old-

tiden sønderbrudte Smykker, Kar 0. a. af Sølv og Guld. De mange

EN
ENA

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free