Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIII. Mark- og Mosefundene. Forstaaelsen af disse Fund. Pragtstykker og Værktøi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Tilsvarende Stenalders Fund.
arbeide. De frembyde dernæst den samme Modsætning som
Bronzealderens Fund mellem Pragtstykker og tarvelige eller endog
slette Sager. Den længste Øxe, som hidtil er funden i Norden, de
største Planker, de længste Flækker høre til disse Fund. Snart
ere Sagerne fuldt færdige til Brug, snart mere eller mindre ufærdige.
Øxen er usleben eller kun delvis sleben; ofte er Æggen ikke skærpet,
og paa Spydene er selve Spidsen efterladt utilhuggen. Alle for-
skjellige Trin i Tildannelsen ere repræsenterede i disse Fund, fra
den første Begyndelse til den sidste og mest omhyggelige Afpuds-
ning. Undertiden bestaa Fundene af Forarbeider, der ere saa
lidet udformede, at ikke engang Æggene ere komne frem. Af 6
saadanne Stykker, der ere fundne sammen i en Mose, kunne vel
2 betegnes som Spydspidser, skjøndt langt fra at være fuldt til-
dannede; men de øvrige ere saa lidet formede, at de kun have en
vis Lighed med Spyd. 1 et Fund paa 20 Flintflækker, som op-
toges tæt op til og ind under en stor Sten, maa nogle siges at
være næsten ubrugelige, korte og tykke Flækker, medens andre
ere omdannede til meget tarvelige Flækkeknive. Sædvanlig skjønnes
det, at alle Stykkerne i Fundet ere huggede af samme Flint, og
efter Enkelthederne i Formen og Maaden, hvorpaa Afspaltningen
er foretagen, skulde det oftest siges, at de alle ere gjorte af den
samme Mand; i andre Tilfælde er det dog ligesaa sikkert, at baade
Flintmassen og Arbeidsmaaden er forskjellig, En lignende Forskjel
findes der med Hensyn til den Stand, hvori Sagerne ere nedlagte;
oftest ere de nye og ubrugte, men der forekommer dog ikke faa
slidte eller paany opskærpede Stykker. Alt dette svarer saa nøie
til, hvad der er iagttaget ved Bronzealderens Fund, at der ikke
kan være Tvivl om, at jo alle disse Fund ere af samme Årt, og at
de maa forklares paa samme Maade.
Kunne nu alle disse Bronze- og Stenalders Sager opfattes som
Depotfund? Har det ligesom ved de først omtalte Nedlægninger
af blandede Sager været Meningen, at ogsaa disse Samlinger af
ensartede Gjenstande engang under forandrede Forhold atter skulde
tages frem? Ja! sees der alene paa Maaden, hvorpaa de ere ned-
lagte, er der ingen Grund til at forkaste denne simple og naturlige
Forklaring. Men anderledes stiller Sagen sig, naar man seer paa
Fundenes Indhold. Til Skattefundene, vil det strax sees, kan
denne Gruppe som Helhed ikke henregnes. Vistnok bestaa disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
