Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIII. Mark- og Mosefundene. Forstaaelsen af disse Fund. Pragtstykker og Værktøi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3094 At opfatte som Offergaver.
Mere synes ved første Blik at tale for, at denne Gruppe inde-
holder selve Arbeiderens Eiendele, som han af en eller anden
Grund har skjult. Det at Sagerne ere af samme Form og ofte É
øjensynlig dannede af samme Haand, det at de sædvanlig ere nye
og ubrugte, at de undertiden ikke ere fuldt færdige, synes at føre
direkte til Fabrikationen. Men om hele Rækken af Fundene
gjælder hellerikke dette; der forekommer jo ogsaa brugte, stærkt
slidte og udbedrede Sager. Mærkeligt vilde det fremdeles være,
om Arbeideren, nødt af Forholdene, i saa mange Tilfælde skulde
have skjult et Par Lurer i en Mose, just som han havde faaet dem
færdige, og det to Lurer, hvis lange Krumning vender til modsat
Side, som. før at de skulde svare til hinanden og bruges sammen.
Ikke ret forklarligt vilde man finde det, at Fabrikanten saa sær-
deles ofte skulde have gjort en lille Række Sager af samme
HR SM | Art for umiddelbart derefter at gjemme dem, færdige eller i
1 RE ufærdig Stand.
(0 Seer man paa den hele Række af Fund, synes de ikke at
kunne opfattes som Depotfund. De maa snarere være Udtryk for
en bestemt Skik, og det ligger da nær, som foran fremsat med
Hensyn til Halsringene og til Guldbaadene, at opfatte ogsaa alle
de øvrige Henlægninger som et Slags Offergaver.
Hvad der ofredes, maatte være høist forskjelligt; thi det be-
roede paa Løftet, paa den Enkeltes Fromhed og paa den Iver,
hvormed han søgte at vinde de høiere Magters Gunst. At det
oftest blev gode og værdifulde Sager, er naturligt nok, og de
maatte helst være nye og ubrugte; thi dette forøgede Værdien, og
denne Fordring stilledes der i Oldtiden ofte til det, som skulde
vies til Guderne. Men det at Sagerne ikke ere helt færdige og
saaledes ikke saa gode, som de burde være — at der er enkelte
brugte Stykker mellem lutter nye — at der forekommer saakaldte
Forarbeider, som kun i den raa Form minde om et bestemt Red-
HR: … skab, og rentud daarlige og værdiløse Ting? Hellerikke dette
in | strider mod at betragte dem som Votivsager, men støtter tværtimod
ig ; denne Opfattelse. Thi, som alt berørt, gjorde man sig i Oldtiden
tr in ofte skyldig i et religiøst Bedrag; man opfyldte kun Løftet tilsyne- i
Å EN: ladende, efter Ordlyden, men ikke saaledes som det var ment.
For kun at nævne et enkelt Exempel paa denne almindelige Om-
gaaelse af det religiøse Offer mindes her om, hvorledes det engang
RTE Es gi =
E SR i
5 ; SS ER TESS Ex
Es ae SER ener KEE II Re meeen ETS
rr rear r=
er 4 EN
"FA
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
