Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vogne, Heste, Skibe. 399
tælle om, at Hesten tillige blev brugt som Ridedyr, idet de frem-
stille Kampe mellem Ryttere og Krigere tilfods (anf. Fig.). Enkelte
smukt udstyrede Bidsler kjendes fra den ældre og den yngre
Bronzealder, dels af Hjortetak med udskaarne. Ornamenter, dels af
Bronze, og den hyppige Benyttelse af Hestehovedet som dekorativt
Motiv viser, hvilken Rolle dette Dyr i det hele spillede. Enkelte
Fund "have "ogsaa indeholdt Levninger iaf .Hesten (S:w422); i
Bronzealderen er den altsaa fuldt indført 1 Norden, medens dens
Tilstedeværelse i Stenalderen endnu er tvivlsom (S. 185).
Krigstogt tilsøes og Søfart maa have hørt til Dagens Orden.
Skrbsbilleder findes navnlig i talrig Mængde udhuggede i svenske
og norske Stenflader, store og smaa imellem hverandre, ofte
dannende hele Flaader. Undertiden bære de Figurer med Vaaben i
Hænderne (Fig. 248); det var altsaa Krigsskibe. Oftere er Mand-
skabet dog kun angivet ved en Række Streger endende i en rund
Fordybning. Der kan være over 30 saadanne Streger, hvoraf tør
sluttes, at Skibene havde en betydelig Størrelse. En stor Mængde
Rageknive fra den yngre Bronzealder vise tilsvarende Billeder af
Skibe i en omhyggelig Udførelse, saa at man kan danne sig en ret
tydelig Forestilling om deres ejendommelige Form. Fig. 238 viser
et saadant Billede fra en Ragekniv. Skibet er her ganske nøgtern
gjengivet uden noget af den ornamentale Behandling, som møder
ved de fleste andre. Begge Stevnene skyde høit op; under Bag-
stavnen rager Kjølen kort frem, og foran Forstavnen skyder den
op i en lang Spids. -Saaledes er Hovedformen overalt; undtagel-
sesvis er der her tillige indlagt Spanter i Skroget. Sjælden findes
Mast og Seil, som det sees paa det Fig. 237 afbildede Skib, hvis
For- og Bagstavn tillige bære Dyrehoveder. Mere forstaaelige ere
disse: ”EHoveder: 1 Fig:220: (S. 354), medens ide i :Fig.x1251(9. 235)
ere stærkt ornamentalt behandlede efter Tidens Stil, uforholds-
mæssig store og snørklede; i dette Skib sees to Figurer med op-
rakte Arme.
Man har fundet en nøje Lighed mellem disse nordiske Skibs-
billeder og de ældste kjendte Fremstillinger af den klassiske Old-
tids Fartøier. Dette var et af Hovedmomenterne i Sven Nilssons
uheldige Theori om Phoeniciere i Norden (S. 207). Vistnok er der
flere overensstemmende Træk. Baade i Norden og Syden førtes
Fartøjet utvivlsomt væsentlig fremad ved Roning. En enkelt Mast
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>