Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fribaarne og Trælle. 40I
Del henhører et fra Aaker Sogn paa Bornholm indsendt Mands- og Kvindefund,
nemlig: et’ kort Sværd, en Ragekniv, en Niptang og en simpel Bøilenaal samt en
kort Jernkniv af ubestemmelig Form (se S. 355) — og: en Halsring, en spiralopvunden
Armring, en Kniv og en stor Bøilenaal af den alene af Kvinder brugte Form, hvortil
sandsynligvis endnu kommer en Fingerring, der angaves optagen sammen med den
først anførte Række Gjenstande. Mands- og Kvindesagerne laa, hver Gruppe for sig,
tilligemed brændte Ben i to Rum i en lille Gravkiste, der var delt gjennem Midten
ved en Skillevæg.
Naar disse Fund ere komne til at foreligge i større Antal,
kan det sluttes, at man i Bronzealderen var vidt fjærnet fra det
Forhold, som almindelig forekommer hos lavtstaaende Folk, at
Kvinden er Mandens Eiendom og Trældyr, "hvis Vel og Ve alene
afhænger af hans: Luner, hvormed det sædvanlig følger, at den
enkelte skaffer sig flere eller mange Kvinder for en væsentlig Del
med det Formaal, at de skulle gjøre Nytte og arbeide for ham.
Under mere civiliserede Tilstande mildnes efterhaanden Kvindens
Kaar, og samtidig hermed skabes ofte den fastere Forbindelse
mellem Mand og Kvinde.
Men hvor Kvinden i Oldtiden ikke var Mandens Træl, havde
man en egen 7rællestand, som dette vides om de fleste Folk
i Europa, saa langt man kan trænge tilbage ved Hjælp af
historiske Beretninger. Saaledes synes Forholdet ogsaa at have
været i Norden allerede i den ældre Bronzealder. Ved Siden af
de fremragende Slægter, som gravlagdes i den anseelige Mindehøi
rigt udstyrede med Gravgods, maa der have været en anden og
lavere Befolkning, hvis Grave vi ikke kjende. At dette var ufrie
Folk, tagne i Krig, erhvervede ved Kjøb eller fødte som Trælle,
er troligt nok, og paa dem har sikkert det grovéste Arbeide
hvilet, som maatte udføres i Hus og Mark, det tungeste Tryk,
som skulde bæres i Krigen. Dette var Maaden, hvorpaa Arbeidets
Spørgsmaal løstes i Oldtiden. Som hele den høie og glimrende
Udvikling af Aands- og Kulturlivet i Grækenland fra de ældste
Tider af kun lader sig forstaa, naar det huskes, at dette Liv alene
blev ført af de frie Slægter, for hvilke Trællenes talrige Skarer
møisomt stred og virkede, saaledes lader det Billede, som efter
de nordiske Fund maa dannes af Bronzealderens Mænd og Kvinder,
sig kun forstaa under Antagelse af, at der bag dem har levet en
anden, lavere og arbeidende Befolkning.
Sophus Miiller: Vor Oldtid 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
