Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harpixmasse. 403
paa visse Steder i Sverige indtil vore Dage har: været anvendt til
at gjøre Snore og Toug.
En egen Rolle spiller den allerede omtalte Harpixmasse (S, 265).
Den har en brun Farve, lysere eller mørkere, vistnok omtrent som
oprindelig, brænder med en klar, blaa Flamme og udvikler da en
tyk, vellugtende Røg. Denne Masse forarbeidedes og opbevaredes
til Brug i Form af tykke, runde Skiver med et Hul i Midten for
at kunne trækkes paa en. Snor (S. 391). Naar den skulde bruges,
Ek j
22)
E
Å
Fig. 230—41. !/3. Støbeformer til Save (yngre Bronzealdet), Paalstave (ældre Bronzealder) og Celter
(yngre Bronzealder)
blev den blødgjort ved Varme og æltet i Fingrene; Mærker heraf
sees ofte, Foruden ved Bronzens Ornamentering (S. 265) blev den
anvendt paa mange Maader, som Bindemiddel eller udfyldende Kit.
Den lagdes i Mellemrummet mellem Gravkarrets Rand og Laaget
(5. 368) og om Enden af Spydstagen for at fæstne Bronzespidsen;
den lukkede Huller, som Støbningen havde efterladt, og tættede
Sammenføiningen mellem Trææskernes Bund og Side; den fylder
den indre Hulhed paa de S. 339 afbildede Halsringe og andre
lignende Sager, Ogsaa i det øvrige Skandinavien, i Nord- og Vest-
26%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
