Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆR2 Agerdyrkning.
endnu henligger uforstyrret. Saro taler om gamle, forladte Op-
dyrkninger i Skovene; nogle af disse kunne være bevarede indtil
vor Tid. Denne Sag har gjentagendée været undersøgt, allerede i
1823 af C. Olufsen og senere af P. E. Miiller til hans Udgave af
Saxo. Gamle Dyrkningspladser kjendes vel; men endnu er det
tvivlsomt, hvorledes Tidsforholdet er mellem de forskjellige Anlæg,
og hvor langt de i det hele gaa tilbage i Tiden.
Fra Oldtiden hidrører dog sikkert en saadan Plads, der af ZF. Sehe-
sted er truffen i Addit Skov i Silkeborg Egnen, syd for Salten Langsø.
Der findes her over et Areal af c. 50 Tdr. Land en stor Mængde
smalle og flade Stenlægninger, lignende sammenfaldne Gjærder og
strækkende sig snart lige, snart i Bugter om firkantede, stenfrie
Pladser, som de omgive delvis eller fuldstændig. Rester af gamle
Gjærder kan dette dog ikke antages at være. De større og
mindre Stene, der ligge uordentlig i Lag over hverandre, dække
ofte smalle Skraaninger omkring de jævne Pladser, og der findes
foruden de lange, sammenhængende Stenlægninger ogsaa isolerede
Dynger, der ofte ere samlede omkring store, jordfaste Stene. Det
synes utvivlsomt, at alle disse Samlinger af Sten ere dannede for
at berede Stedet til Opdyrkning, og samtidig ere de Pladser, som
ere rensede for Sten blevne udjævnede, hvorved de omtalte Skraa-
ninger ere fremkomne. Ved Sehesteds Undersøgelse fandtes der
dels ved, dels mellem Stenene en Del Potteskaar og enkelte andre
Sager fra forskjellige Afsnit af Oldtiden, men intet fra senere
Tider. Flere nærliggende Gravhøje viste sig at tilhøre Bronze-
alderen. Lignende Stendynger ere trufne mange andre Steder.
Paa Kaathede i Asfærg Sogn, Randers Amt, findes talrige, 5—10’
brede Stenhobe, kun dækkede af et tyndt Jordlag; Formen er rund
eller oval, Høiden sjælden over et Par Fod, og under Dyngerne
træffes det gamle Muldlag. At dette er Levninger fra en gammel
Opdyrkning, er sikkert nok, og Tiden angives mulig af de talrige
stensatte Grave og Jordhøie, som, nu dog stærkt forstyrrede, sees
over den samme Hedestrækning.
At ogsaa de paa mange Steder forekommende, smalle og høi-
ryggede Langagre gaa tilbage til Oldtiden, er ikke usandsynligt.
De findes i ganske tilsvarende Form indtil det sydlige Tydsk-
land og betragtes der som tilhørende den germanske Oldtid. I
Jylland findes Langagrene f. Ex. nordlig paa Egsmark Bymark i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
