Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
Mo ;
KMSET
Hen
Rk É
øR AAL:
KE
mM
|
w
"kt Bb?
ALH
H
ATA Mindestene,
Hellerikke om større "Samlinger af "Hytter eller Landsbyer, om
befæstede Pladser o. lign. haves noget at berette. Paafaldende nok
har den Tid, i hvilken de mægtige Gravhøje bleve opførte, ikke
efterladt sig Værker af anden Art. Dog maa det nævnes, at der
i Bronzealderen, om end ingenlunde almindelig, blev opreist
utilhugne Stene, Bavzastene, som man pleier at kalde dem med et
islandsk Ord, til Minde og Hæder for den Døde. Af og til er der
truffet en saadan Sten paa Toppen af en Bronzealders Høi; under-
tiden er der i det Indre af Højen og paa dens Bund fundet en
lignende Sten, der sandsynligvis oprindelig har staaet frit paa eller
ved den inderste Del af Højen og da senere, ved gjentagne Be-
gravelser, er bleven dækket af paaførte Jordlag. Hellerikke er det
usandsynligt, at visse Rækker af store, reiste Stene og Kredse, i
hvis Midte der kan findes en fritstaaende Sten, hidrøre fra denne
Periode. Sjældent som Alt dette er, seer det ud som en Be-
gyndelse, der kan spores fortsat i de nærmest følgende Tidsrum,
medens det først i Vikingetiden træder, stærkt frem tildels i en
ny Form.
Vende vi os til Aandslivet i Bronzealderen, da er det nylig
fremgaaet af Angul Hammerichs Undersøgelser, hvad der har
kunnet ydes paa Muszikens’ Omraade. De interessante Resultater
gjengives her tildels med Forf.s egne Ord.
De 6 bedst bevarede Lurer i Nationalmuseet (S. 388) bleve
underkastede en Reparation, der dog kun angik rene Ubetydelig-
heder, smaa Utætheder hidrørende, fra Støbefeil, der oprindelig maa
have været tættede f. Ex. med den. i Bronzealderen almindelig an-
vendte Harpixmasse (S. 403). Lurerne kunde nu blæses og viste
sig at være Instrumenter af en ganske mærkelig Godhed. For at
frembringe en baade blød og stærk Tone udvider Røret sig konisk
helt igjennem fra Mundstykket til Lydaabningen. For Tonens
Renhed er der sørget ved, at Røret indvendig er gjort jævnt og
glat. Jo tyndere Metalinstrumentets Vægge ere, desto klarere
bliver Klangen. I denne Henseende kunne Lurerne ikke maale sig
med Nutidens Horn, idet Tykkelsen er 1—1:/, Mm.; men at opnaa
dette ved Støbning er allerede en særdeles vanskelig Opgave. Det
har forgjæves været forsøgt at fremstille en nøiagtig Kopi af en
Lur ved Støbning; der synes ikke at findes nogen i Kjøbenhavn,
som tør paatage sig dette. Mundstykket er formet omtrent som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
