Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen - XIV. Indre Forhold. Haandværk og Agerbrug. Kunst og Religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Billedernes Betydning. 421
Steder omtrent samtidig med Ligbrændingens Udbredelse, ere
blevne optagne af alle de ariske Folk.
Naar nu Hagekorset og Triskelen, stedse under den samme
Form, med buede Arme, undertiden træffes i Helleristningerne,
ligesom de, omendskjøndt ikke ret ofte, forekomme paa Bronze-
sager fra Danmark, paa Knivene ved Siden af Skibsbilleder, og
dekorativt anbragte, paa Fladen af Knapper og under Bunden af
Hængekar (Fig. 249—50), og naar der samtidig blev anvendt andre
Tegn, Fodsaalerne, Hjul og skaalformede Fordybninger, der lige-
ledes synes at maatte have en symbolsk Betydning, da ligger det
vel nær at antage, at ogsaa visse andre Dele af de større Frem-
stillinger ere Udtryk for Gudetro og religiøse Forestillinger. At
dette for en Del kan være Tilfældet, lader sig vistnok hellerikke
benægte. De meget store Skikkelser, som ofte paa en særegen
Maade ere anbragte imellem de smaa Figurer, kunde vel forestille
Guder; Dyrene kunde være de til Guderne helligede Dyr, Skibene
mulig Symboler for Solen o. s. v. Det vilde sikkert være vel for-
staaeligt, om der mellem Fremstillingerne af, hvad der var Gjen-
stand for Datidens Tanke og Interesse, mellem Fortællingerne om
virkelige Tildragelser og Oplevelser, forekom mange Billeder og
Tegn af en hellig Betydning. Men som Helhed kunne Billederne
dog ikke, efter deres almindelige Charakter og Sammensætning,
tilfredsstillende forklares paa denne Maade.
Paa visse Punkter synes det ogsaa sikkert at kunne skjønnes,
at de figurlige Fremstillinger ifølge deres Oprindelse og Anvendelse
i det mindste først og fremmest maa have havt en rent kunstnerisk
og ikke en symbolsk Betydning. Naar Dyrehovederne, saaledes
som det foran er nævnt, alene forekomme ved visse enkelte Arter
af Gjenstande fra den yngre Tid, og da stadig anbragte paa
samme Maade, i Enden af Skafter og Haandgreb, saa kan man
ikke undlade deri at finde et Vidnesbyrd om, at de ere fremkomne
ved en ornamental Omdannelse af en forud given, ældre Form, og
at deres Bestemmelse saaledes idetmindste væsentlig har været en
rent dekorativ. Naar Skibsbillederne stadig forekomme paa Rage-
knive fra en sen Tid, men ikke paa andre Arter af Gjenstande —
der kunde fra Danmark foruden disse kun anføres et eneste Stykke,
en Niptang, paa hvilket Billedet af en Forstavn er anvendt som et
ornamentalt Motiv —, saa ligger det nær at antage, at de dekora-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
