- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
434

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - I. Jernalderens Begyndelse i Europa

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434 Jernet i Ægypten.

næsten afgjørende Bidrag til Spørgsmaalets Afgjørelse. Naar han
intetstéeds har fundet Jern, har det ikke været brugt.

Man vil nu ikke fortsætte den gamle Strid om, hvorvidt de Farver,
hvormed Redskaberne ere gjengivne i de ægyptiske Væggebilleder,
kunne tale for eller imod en Benyttelse af Jernet i de ældste
Tider; efterhaanden synes man iøvrigt at være bleven enig om, at
de forskjellige Farver ikke ere blevne konstant anvendte. Nu vil
man ikke som stedse tidligere lægge et sprogligt Studium af
Stoffernes Navne til Grund for den archæologiske Undersøgelse af
Metallernes Brug. Iøvrigt har det vist sig, at man ingenlunde kan
gaa ud fra, at det Ord, som i den senere Tid betød Jern, ikke
tidligere er blevet anvendt om Kobber; der kan saaledes intet op
lyses ad denne Vei. Man vil fremdeles ophøre med at paastaa, at
der har behøvedes Staal til Forarbeidningen af de haarde Sten-
arter, Granit og Basalt, som i Ægypten bleve anvendte til figurlige
Fremstillinger og i Architekturen; dette syntes dog tilstrækkelig
modbevist ved Forsøg, som godtgjorde, at Arbeidet kunde udføres
ved Hamring med Sten og ved Bronzeredskaber. De enkelte, tid-
ligere foreliggende Iagttagelser af Jernstykker, oftest af ubestemmelig
Form, i eller ved de gamle Monumenter, men aldrig i selve Grav-
kamrene, have nu tabt deres Betydning; dette var hidtil det
vigtigste Moment blandt de mange, som idelig drøftedes under de
bestemteste Udtalelser fra forskjellig Side for eller imod en tidlig
Anvendelse af Jern. Endelig maa det opgives at udlede Manglen
af Jernet i Gravene fra et religiøst Hensyn, idet dette Metal skulde
være betragtet som urent; thi hellerikke i de store af Flinders Petrie
undersøgte Bytomter eller paa selve de afdækkede Arbeidspladser
har der været Jern at finde.

Først i Kulturlag fra d. XXI. Dynasti er der truffet Sager af
Jern, hvorimod Flint, Kobber og Bronze ere forekomne i Mængde
paa de ældre Pladser. I sin Publikation fra 1891 sammenfatter
Petrie sine Erfaringer saaledes: Kobber og Flint bleve brugte ved
Siden af hinanden indtil Slutningen af det mellemste Rige; med.
d. XVIIL Dynasti ophører Brugen af Flint, og Bronze træder i
Stedet for Kobber. Overgangen fra en Flint. og Kobber- til en
Bronze-brugende Tid falder altsaa ved Midten af det 2. ÅAar-
tusinde f. Chr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free