- Project Runeberg -  Vor Oldtid : Danmarks forhistoriske Archæologi almenfattelig fremstillet /
445

(1897) [MARC] Author: Sophus Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - II. Den førromerske Tid. En fremmed Gruppe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bornholmske Brandpletter. 445

eller indtil 3/, Alen, og intet forraader, at der nedenunder ligger en
Brandpleti oprindelig har Stedet dog sikkert været mærket paa en
eller anden Maade, idet man næsten aldrig finder, at den ene
Brandplet gaaer ind i eller blot berører den anden.

Graven er fyldt med samtlige Rester fra Ligbaalet, ikke blot
de brændte Ben, men ogsaa Kul, Aske, Smaasten og forbrændte
Jordklumper, som maatte komme med, naar Alt, hvad Baalet havde
efterladt, blev skrabet eller feiet sammen. Dette er det eien-
dommelige ved Brandpletterne, det som giver, disse Gravsteder et saa
forskjelligt Udseende fra Bronzealderens Grave, hvori de brændte
Ben oftest ere nedlagte rene og hvide, som om de vare vadskede,
og i hvert Fald uden Indblanding af Kul og andre Sager fra Baal-
pladsen. Brandpletten danner derimod en mørk, sortagtig Klump,
hvoraf de brændte Ben altid udgjøre den ringeste Del. Hvor
der findes Oldsager, ligge disse oftest ganske tilfældig, som de ere
feiede sammen med de andre Rester fra Ligbaalet og derefter
tilligemed det øvrige heldte ned i den gravede Fordybning.

Der findes Brandpletter rundt omkring paa Øen, der saaledes
maa have været jævnt befolket overalt, kun med Undtagelse af Høji-
lyngen i det Indre, som næsten var ubeboet. Saaledes har denne
Strækning ogsaa senere henligget, indtil vor Tid, da Udskiftningen
af Jorderne foregik, og Opdyrkningen derefter strakte sig videre
frem. Mange Steder ligge Brandpletterne enkeltvis. eller i smaa
Grupper, men oftest dog samlede paa fælles Gravpladser. Såadanne
Pladser med nogle Snese Grave ere trufne paa over Hundrede
Steder; oftere har der imidlertid været flere Hundrede, undertiden
over Tusinde Brandpletter liggende tæt ved hverandre; kun enkeltvis
træffes der mellem dem en benfyldt Urne. Ved Kannikegaard,
den største Gravplads af denne Art, i Bodilsker Sogn, :/, Mil sydvest
for Nexø, taltes der paa en Strækning af 260 O Alen henved 90
Brandpletter; men undertiden kan der være endog store Mellemrum.

Hvorledes Gravene ere fordelte paa en saadan Plads, kan sees
af omstaaende Kort over Kannikegaards Gravplads, laant fra Vedels
Arbeider, "som i" det hele ligge til Grund for, hvad. der her ér
meddelt om de archæologiske Forhold paa Bornholm. Under-
søgelsen strakte sig gjennem 8 Aar, og over Halvdelen af den
store Mængde Oldsager fra de tidligere Afsnit af Bornholms
Jernalder, som i Aarenes Løb ere indsendte til Nationalmuseet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jan 17 14:06:45 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/voroldtid/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free