Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jernalderen - Den ældre Jernalder - III. Den førromerske Tid. To hjemlige Grupper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462 Tuegrave.
Gjennemgaaende ere de godt forarbeidede og af en eiendommelig, omend meget
varierende Form, med en kort Hals adskilt fra den brede Bug ved en Indsnøring, et
Par Linier eller et Bueornament (Fig. 267). 1 det hele afvige de ikke meget fra
visse Bronzealders Former; enkelte skulde endog efter Formen siges at tilhøre Bronze-
alderen. Kun sjældnere var der nedlagt Sager ved de brændte Ben — gjennemsnitlig
i hver tredie Grav — og da kun Smaagjenstande henhørende til Klædning og Pynt.
Lignende Gravpladser ere trufne paa adskillige Steder i de
tilstødende Egne af det sydvestlige Jylland; dog havde de ikke en
tilsvarende Størrelse og viste sig tillige stedse at være mere eller
mindre forstyrrede... Mod Nord er der i Nærheden af Limfjorden
fundet en Gravplads af samme Art, og sydpaa ere de trufne ved
Meilby og Uldal i Slesvig. Alle-
rede tidligere vare tilsvarende Grav-
pladser blevne undersøgte i Holsten.
Endelig findes de for disse Grave
ejendommelige Oldsager spredt
over hele Halvøen.
Hvad der skiller disse Grav-
pladser fra den forudgaaende Pe-
riode, Bronzealderen, er Høienes
ganske ringe Størrelse og det, at
de ligge tæt samlede i større An-
tal. Det sidste Træk omtaltes
allerede i det forudgaaende Afsnit
under .den keltiske Gruppe. I
Efterligning af fremmed, sydlandsk Gravskik har man ogsaa ved
Aarre og paa de beslægtede Pladser lagt Gravene tæt sammen i
Gruppe. Men den fra ældre Tid tilvante Gravhøj har man ikke
givet Afkald paa; kun er Størrelsen bleven særdeles ringe Ret
heldig har man betegnet denne Gravform som »Tuegrave«. Endnu
lægges Benene i Urne, rene og skilte fra de andre Baalrester lige-
som tidligere; men paa den anden Side ere de medgive Sager
oftest mærkede af Ild. Disse Grave frembyde da en Overgang fra
den gamle Gravskik i Bronzealderen til den nye, som træder fuldt
kjendelig frem i den keltiske Gruppe med dens Brandpletter under
flad Mark. Tuegravene betegne et Mellemstadium i det vestlige
Danmark, ligesom der mod Øst, paa Bornholm, findes et tilsvarende
Mellemled repræsenteret af Røser og Urnegrave paa flad Mark,
kun at de indeholde Sager fra Bronzealderens Slutning (S. 305, 459).
Fig. 267. Aarb. 1894. 7/5.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
